Mike Jensen har stået uden klub, siden han ved nytår forlod Brøndby IF, men nu er midtbanespilleren kommet på plads i en ny klub.
Mike Jensen har således bestået lægetjek og skrevet under på en fireårig aftale i norske Rosenborg. Det erfarer bold.dk. Jensen bliver præsenteret inden for kort tid på et pressemøde.I Rosenborg bliver Mike Jensen holdkammerat med Nicki Bille, som han kender fra U21-landsholdet, og Tobias Mikkelsen, som også har en fortid i Brøndby.
Rosenborg sluttede på tredjepladsen i Tippeligaen i sidste sæson og vandt senest det norske mesterskab i 2010.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar