Viser opslag med etiketten Kasper Schmeichel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kasper Schmeichel. Vis alle opslag

søndag den 26. januar 2014

Schmeichel stolt over interesse fra Milan

Kasper Schmeichel er ifølge sin rådgiver beæret over interessen fra AC Milan, men keeperen er glad i Leicester og den mulige udsigt til Premier League.


Kasper Schmeichel frister tilværelsen i Championship-klubben Leicester, der topper den næstbedste engelske række.

Schmeichel gør det så godt for klubben, at der meldes om interesse for danskeren fra andre og større klubber. Ifølge danskerens rådgiver, Mads Frederiksen, kommer meget an på, om Leicester rykker op i Premier League til sommer.

- Der er jo meget, der rører sig omkring Kasper. Der er mange rygter og mange klubber, han bliver sat i forbindelse med, og det er jo klart, når han gør det så godt. Så der sker meget lige p.t. Hvad, der kommer til at ske, er svært at sige. Det kommer også an på, hvad der sker med Leicester og oprykningen til Premier League, siger Mads Frederiksen til bold.dk.

- Han har boet i England i mange år, så det er jo klart, det er en stor drøm for ham at komme til at spille Premier League. Dermed ikke sagt at han ikke ville kunne spille andre steder, men Premier League ville være et godt sted for ham. Han har leveret gennem rigtig mange år og har en god alder for en målmand. Så han har mange gode år foran sig, og det ved de andre klubber godt, når de vurderer, hvem de skal satse på.

Senest er den 27-årige målmand blevet sat i forbindelse med AC Milan, hvilket keeperen er smigret over, men Mads Frederiksen fastslår, at Schmeichel er glad for at være i Leicester.

- Kasper synes, det er en stor ære at blive sat i forbindelse med Milan, en af de største klubber i Europa. Det vil alle fodboldspillere være beæret over. Men jeg kan ikke kommentere nærmere på hvor meget dialog, der er.

- Der kan altid ske mange ting i fodbold. Jo bedre man gør det, jo flere muligheder har man. Men Kasper koncentrerer sig om Leicester. De gør det godt, og han er glad for at være der. Men det er positivt med interesse udefra, og så må vi se, hvad det ender med.

Kasper Schmeichel har været i Leicester siden 2011.

torsdag den 13. juni 2013

Hull vil havde en keeper

Hull kæmper for at få fingre i Kasper Schmeichel. Klubbens næstformand bekræfter, at det er en prioritet at hente en keeper.

SkySports skrev onsdag, at Hull har fået deres tredje bud på Kasper Schmeichel afvist. Klubben vil ikke bekræfte linket til den danske keeper, men næstformand Ehab Allam bekræfter gerne, at en målmand skal hentes ind.
- Vi har nogle ideer om, hvor vi skal forstærkes, og en målmand er en prioritet. Derudover skal vi have nogle spillere, der kan score mål, siger Allam til Hull Daily Mail.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi henter et par markante spillere i løbet af sommeren. Det bliver spillere på lange aftaler, da man ikke får det maksimale ud af spillere, når de lige er kommet til klubben.

Det menes at Hull har budt 17 millioner kroner på Schmeichel, der spiller i Leicester.

tirsdag den 29. januar 2013

Kasper Schmeichel får lansholds debut mod Makedonien

Kasper Schmeichel debuterer på landsholdet mod Makedonien. Det fastslår Morten Olsen overfor sporten.tv2.dk under ligalandsholdsturen til Arizona. Dermed går den 26-årige målmand for alvor i sporene efter farmand Peter, der nåede 129 kampe for Danmark inden han stoppede i 2001.

Kasper Schmeichel spiller for Leicester i den næstbedste engelske række og klubben ligger til oprykning til Premier League ikke mindst på grund af den danske målmand.

- Vi har haft Kasper inde i truppen tidligere, og han var også med som tredjemålmand ved EM-slutrunden sidste sommer. Nu får han chancen, mens Anders Lindegaard fra Manchester United er anden målmand mod Makedonien. Stephan Andersen, der ellers har været fast førstemålmand, står over dennegang, bl.a. fordi han ikke har spillet så meget i Evian, siger Morten Olsen.

Landstræneren siger også, at det var meget tæt på, at Jesper Hansen fra FC Nordsjælland ville have fået chancen. Olsen udtog også den blot 18-årige Viktor Fischer fra Ajax Amsterdam, som har fået sit hollandske gennembrud, og i Tyrkiet i november fik nogle minutters debut på landsholdet.

- Han har udviklet sig løbende siden, og nu får han altså chancen – i første omgang mod Makedonien inden jeg udtager truppen til de vitale kampe mod Tjekkiet og Bulgarien i marts, siger Morten Olsen.

Nicklas Bendtner kan på grund af en skade formentlig ikke spille de to VM-kampe i marts, og foreløbig har Olsen altså valgt Fischer og Nicklas Pedersen fra Mechelen.

- Nicklas spiller mere den plads lidt tilbage i banen, som Bendtner gør det, men jeg lægger mig ikke fast på vores udgangsopstilling endnu, siger Morten Olsen.

William Kvist kan heller ikke spille mod Tjekkiet den 22. marts i Prag, og her ser Olsen på flere muligheder som erstatning.

- Nicolaj Stokholm er absolut stærkt inde i billedet ,men måtte på grund af skade melde afbud til denne liga-tur. Nu må vi se, om han når at blive i orden. Ellers har jeg udtaget Lasse Schøne, der har spillet den samme plads som Kvist i Ajax og gjort det godt.

Morten Olsen har udtaget 12 spillere – alle fra udenlandske klubber – til landskampen mod Makedonien i Skopje den 6. februar.

De 12 udtagne er:

Kasper Schmeichel og Anders Lindegaard som målmænd.

Daniel Wass, Daniel Agger, Simon Kjær, Niki Zimling, Lasse Schøne, William Kvist, Michael Krohn-Dehli, Victor Fischer, Christian Eriksen og Nicklas Pedersen.

De øvrige spillere udtags efter ligalandskampen mod Mexico natten til torsdag i Arizona-byen Phoenix.

tirsdag den 1. maj 2012

Kasper Schmeichel: Årets spiller i Leichester city

Anfører Kasper Schmeichel er blevet kåret som årets spiller i Leicester City både af klubbens tilhængerne og af sine holdkammerater.

Den danske målmand Kasper Schmeichel er blevet flot hædret i sin engelske klub Leicester City. Både klubbens fans og Kasper Schmeichels holdkammerater har kåret den 25-årige dansker til årets spiller i Leicester.

Schmeichel har stået hele 52 kampe for Championship-klubben i indeværende sæson, hvor det samtidig er blevet til hele 17 clean sheets. Derudover har danskeren også reddet fire straffespark.

torsdag den 26. april 2012

Kasper Schmeichel: Avissnak

Danske Kasper Schmeichel er rigtig glad for at være i Championship-klubben Leicester. Han afviser rygterne om et skifte som ren avissnak.

Den 25-årige målmand Kasper Schmeichel har haft en karriere hos mange forskellige klubber, men det seneste tre sæsoner har givet masser af spilletid i først Leeds og nu Leicester.

I England spekuleres der derfor i, at større klubber skulle være interesserede i den talentfulde keeper med det forpligtende efternavn. Tottenham og Schalke skulle således være interesserede, men det rører ikke Schmeichel.

- Jeg er virkelig glad her. På et personligt niveau har det været en af de mest fornøjelige sæsoner i min karriere, og jeg nyder at være her, siger Kasper Schmeichel ifølge thisisleicestershire.co.uk.

- Jeg har været sat i forbindelse med så mange klubber i min karriere, og jeg tager mig slet ikke af den slags. Det er bare avissnak, siger han.

Kasper Schmeichel har stået 51 kampe for Leicester i denne sæson. Klubben ligger nummer 10 i Championship, og der resterer en enkelt kamp mod netop Schmeichels gamle klub, Leeds.