Viser opslag med etiketten Jose Mourinho. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jose Mourinho. Vis alle opslag

søndag den 16. juni 2013

Mourinho: overvejede aldrig United

Den nybagte Chelsea-træner Jose Mourinho understreger, at han aldrig overvejede at søge jobbet som Alex Fergusons afløser i Manchester United.

Før David Moyes satte sig i stolen på Old Trafford, blev der spekuleret i, hvorvidt portugiseren Jose Mourinho ville være afløseren for legenden Alex Ferguson. Men ifølge Mourinho var det aldrig en mulighed.
- Jeg har længe været klar over, at Ferguson ville stoppe, og jeg var glad for at blive vist den tillid, for det var en stor nyhed. Jeg forestiller mig, at vi kun var en lille gruppe af mennesker, der var klar over det, så det var et stort ansvar, siger Mourinho ifølge the Sun.

- Jeg fik det at vide, fordi vi er venner, men som venner ved han også godt, at jeg foretrækker at være træner for Chelsea. Det var også det, som jeg sagde til ham. Jeg ville have afvist samtlige tilbud i hele verden, det gælder også jobbet i United, for Chelsea, siger Mourinho.

Jose Mourinho tog da også jobbet i Chelsea, mens David Moyes som bekendt tog jobbet i United.

Find Fodboldbloggen på facebook, tryk på facebook logoet

fredag den 15. marts 2013

Cech ser gerne Mourinho tilbage


Cech ser gerne Mourinho tilbage



Hvis man har fulgt med i Premier League nyheder på det seneste, ved man, at Chelsea skal på udkig efter en ny manager efter denne sæson.

Tilbage i 2007 forlod Jose Mourinho Chelsea efter tre år i klubben, hvor han havde vundet det engelske mesterskab to gange.

Lige nu er Mourinho som bekendt træner for Real Madrid, men han bliver ofte kædet sammen med en retur til Chelsea, der skal have ny manager efter sæsonen.

Hvis det skulle komme på tale, at Mourinho vendte tilbage, så er det ikke noget, at målmand Petr Cech ville have noget imod.

Vi havde fantastisk succes med ham, så hvorfor ikke? Han er en fantastisk manager. Selvfølgelig synger fansene hans navn. Jose Mourinho gjorde et fantastisk arbejde for klubben, og folk elskede ham, så han fortjener det. Det er sådan, det skal være, at tilhængerne viser deres respekt for spillere og forhenværende spillere, der kommer til the Bridge,” siger Cech.


Chelsea vandt også nogle pokaltitler under Mourinho, og i hele hans tid i klubben tabte de ikke hjemme på Stamford Bridge.


Hvis du placerer dine online spil hos bet365, har du selvfølgelig mulighed for at spille på alle Chelseas kampe.

Skrevet af Asta Nielsen

mandag den 4. februar 2013

José Mourinho tilbage til Chelsea

Roman Abramovich og José Mourinho skiltes ikke som gode venner, da portugiseren i september 2007 blev fyret i Chelsea. Men nu kan han meget vel være på vej tilbage til Stamford Bridge. Således skriver Daily Mail, at Mourinho og Abramovich forhandler om et samarbejde fra næste sæson.
Klubbens nuværende træner Rafael Benitez er blevet betragtet som en overgangsfigur, siden han kom til klubben, og ingen forventer, at han fortsætter efter denne sæson, hvis han da overhovedet får lov at gøre den færdig. I weekenden tabte Chelsea 3-2 til Newcastle og er nu 16 point efter Manchester United i toppen af Premier League.
Lige så dårligt går det for José Mourinho og Real Madrid i Spanien. De løb i weekenden ind i et pinligt nederlag til Granada og er nu 15 point efter FC Barcelona i toppen af Primera Division.
Det har igennem længere tid været betragtet som et faktum, at Mourinho forlader Real Madrid til sommer, selv om ingen af parterne har bekræftet det.

torsdag den 24. januar 2013

Ramos og Casillas: Respekter Mourinho

Sergio Ramos og Iker Casillas tager afstand fra historierne om, at de har anbefalet en fyring af Jose Mourinho. Portugiseren får ubetinget støtte og respekt.
Sergio Ramos og Iker Casillas står bag et spilleroprør og har meddelt Real Madrid-ledelsen, at enten fyrer man Jose Mourinho til sommer eller også smutter de. Det er i hvert fald historien, som avisen Marca har kørt og andre medier fulgt op på.
Det er dog ren fantasi og fiktion, fastslår Real-duoen. 

- Der var aldrig noget ultimatum angående træneren på mødet med præsidenten og direktøren, siger Ramos og Casillas i en fælles meddelelse på klubbens hjemmeside og forsætter:
- Vi støtter vores træner, Jose Mourinho, som vi skylder vores allerstørste respekt.

- Til slut vil vi gerne fastslå overfor alle medlemmer og fans af Real Madrid, at det er vores overbevisning, at kun ved at stå sammen kan vi klare de udfordringer, som vi står overfor hver sæson.

Endeligt frabeder stjerneduo sig at blive brugt ved navns nævnelse i falske avishistorier.