Viser opslag med etiketten Michael Laudrup. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Michael Laudrup. Vis alle opslag

lørdag den 15. juni 2013

Laudrup træt af PSG-Rygte

Michael Laudrup slår igen fast, at han ikke forlader Swansea. Og der ingen forhandlinger med Paris SG eller planer om at blive landstræner lige nu.
Michael Laudrup er centrum for en langrække historier om splid mellem ham og Swanseas ledelse med agenten Bayram Tutumlu i midten. Men danskeren forsøger at stoppe spekulationer om, at han er på vej væk.
- Jeg forhandler ikke med Paris Saint-Germain, jeg bliver i Swansea. Det har jeg sagt så mange gange, at jeg efterhånden er træt af at gentage mig selv, siger Laudrup til Politiken og afviser samtidigt, at han er akutel som Morten Olsen-afløser:

- Nej, det er jeg ikke i denne omgang. Jeg er optaget af klubarbejde og skal ikke afløse Morten Olsen.

Laudrup vil ikke kommentere nærmere på historierne om Tutumlu og balladen i Swansea. Kun slå fast, at han bliver hos waliserne.



Og en lille opfordring, like facebook siden  Jay og Alex' Blog
De bliver super glade !!!! tryk her for at komme hen til bloggen

torsdag den 13. juni 2013

Laudrup til PSG?

Den franske avis L’Equipe hævder, at Michael Laudrup er et varmt emne som afløser for Carlo Ancelotti i Paris Saint-Germain.

Michael Laudrup er på det seneste raget uklar med Swansea-ledelsen, og det får Europas storklubber til at lure på danskeren.
Ifølge den franske avis L’Equipes kilder har de franske mestre fra Paris Saint-Germain kontaktet Laudrups lejr for at forhøre sig om, hvorvidt danskeren i at skifte til Byernes By og sætte sig i trænersædet på Parc des Princes.

Her sidder indtil videre Carlo Ancelotti, men italieneren har ambitioner om at rykke videre til Real Madrid, hvilket altså ifølge avisen kan hvirvle Laudrup ind t i den store trænerkabale, som er i gang i Europas største klubber.

fredag den 15. marts 2013

Arsenal stjerne roser Laudrup


Arsenal stjerne roser Laudrup



Arsenals Santi Cazorla mener, at Swansea-manager Michael Laudrups fodboldfilosofi er kræs for fans.

Det har ikke skortet på roser til Michael Laudrup, efter han tog over som manager i Swansea, og nu melder Arsenals midtbanespiller Santi Cazorla sig også i koret, der beundrer det danske fodboldikon. Arsenal skal lørdag møde netop Swansea på udebane.
- Det er et hold, der bliver vanskeligt at spille imod, for de spiller en god omgang fodbold. Michael Laudrup har en fodboldfilosofi, der er fremragende for fansene at se på. Vi håber, vi kan få bugt med dem, for det er vitalt for os at få pointene, siger Cazorla til Arsenals hjemmeside.

Ikke kun Laudrup modtager ros af Cazorla. Det gælder også Swansea-angriberen Michu.

- Generelt er Swansea-truppen stærk, men frem for alt er der Michu. Jeg kender ham fra, da vi var meget unge, og han er en spiller, der kan gøre forskellen. Han scorer en masse mål, siger Cazorla om sin spanske landsmand. 

Inden mødet på Liberty er Arsenal nummer fem i Premier League. Swansea holder til på niendepladsen.

torsdag den 14. marts 2013

Laudrup: Arsenal har mest at tabe


Michael Laudrup mener, at Arsenal har mest at tabe forud for deres kamp mod Swansea på lørdag.
Michael Laudrup spiller det psykologiske spil og lægger presset over på modstanderen forud for Swanseas hjemmekamp mod Arsenal på lørdag.
- Chelsea har en hjemmekamp i denne weekend, og hvis de vinder, og Arsenal ikke vinder hos os, så kan de være otte point fra fjerdepladsen, og med kun ni kampe tilbage kan det være for stort et hul, siger Laudrup ifølge Sky Sports.

- Så det er en meget vigtig kamp for dem, hvis de skal holde liv i håbet om at komme med i Champions League i næste sæson.

Arsenal røg onsdag ud af Champions League trods en 2-0-sejr over Bayern München på udebane, og dermed er The Gunners' ottende sæson uden sølvtøj på stribe en realitet. Men Laudrup forsvarer Arsenals udskældte manager Arsene Wenger.

- Fansene ønsker trofæer, og så er otte år selvfølgelig en lang ventetid, men det, han (Wenger, red.) har opnået i sine 17 år i klubben er fantastisk.

- Han har været der i så mange år, fordi folk er tilfredse med det, han har udrettet, og jeg tror også, at vi vil se Arsene Wenger på Arsenal-bænken i næste sæson.

Laudrups Capital One Cup-triumfatorer indtager niendepladsen i Premier League efter nederlaget til West Bromwich i sidste weekend.

fredag den 8. marts 2013

Laudrup forlænger i Swansea

Michael Laudrup forlænger i Swansea
Michael Laudrup har idag forlænget hans kontrakt i Swansea.
Der har været mange spekulationer om Michael Laudrups fremtid, efter en fremragende første sæson i Swansea. Men idag har Laudrup underskrevet en kontraktforlængelse med Swansea City.
Kontrakten med Swansea var sat til at udløbe i sommeren 2014, men nu løber den til sommeren 2015, og det behager Swansea-formand Huw Jenkins:
- Det er et kæmpe boost for alle omkring klubben, spillerne, personalet, men vigtigst af alt, vores fans, at en af vores vigtigste mænd har valgt at forlænge og blive her et år mere, siger han ovenpå forlængelsen til klubbens hjemmeside.
Swansea og Michael Laudrup nyder stor succes, hvor de netop har vundet deres første trofæ da de slog Bradford i Capital One Cuppen, og de ligger på en fornem 8. plads i Premier League.

tirsdag den 5. marts 2013

Laudrup: Weighorst kan overtage mig


Swansea-manager Michael Laudrup mener godt, at assistenttræner Morten Wieghorst kan blive manager i den walisiske Premier League-klub.

For en måned siden blev den danske U21-landstræner Morten Wieghorst præsenteret som ny assistenttræner for Michael Laudrup i Swansea.
Manageren har sagt, at han bliver næste sæson også, men klubbens formand Huw Jenkins mener, at større klubber kan komme på rov efter danskeren. Men måske behøver klubben ikke lede længe efter en erstatning, når Wieghorst sidder på bænken.

- Jeg mener bestemt, han kan blive manager her. Han har erfaring fra skotsk fodbold og kendskab til engelsk fodbold. Han har vist sine evner i Danmark både med FC Nordsjælland og U21-landsholdet, siger Michael Laudrup til Wales Online.

Som aktiv spillede Morten Wieghorst i Lyngby, Dundee, Celtic og Brøndby. Som træner startede han som assistent i FC Nordsjælland, senere cheftræner og derefter U21-landstræner.

lørdag den 9. februar 2013

Michu usikker på Laudrup

Swansea-topscorer Michu føler sig ikke sikker på, at man får lov at beholde Michael Laudrup til næste sæson.
Michael Laudrup har succes med Swansea, og topscorer Michu skjuler ikke sin beundring for danskeren. Han er dog ikke sikker på, at Laudrup bliver i klubben til næste sæson.
- Han vil til tops. Der er ikke mange, spillere og trænere, der kan gå hele vejen til den absolutte top. Hvis andre klubber vil have ham, er det godt for ham, siger Michu til The Sun og fortsætter:

- Jeg mener, han vil kunne være træner i Real Madrid, Barcelona eller Manchester United. Jeg håber, han bliver her, men jeg er ikke sikker på, hvad der sker til sommer.

- Han er den bedste manager, jeg har arbejdet under. Han giver os spillere frihed til at spille. Vi er otter i ligaen og i en pokalfinale. Det er en klub i rivende udvikling.

Laudrup har kontrakt med Swansea til 2014, men klubben har åbent op for en snarlig forlængelse.

tirsdag den 23. oktober 2012

Swansea profil forlænger

Michael Laudrups klub Swansea har forlænget kontrakten med forsvarsspilleren Ashley Williams, som har bundet sig til Premier League-klubben frem til 2015.

Premier League-klubben Swansea har forlænget kontrakten med den vigtige forsvarsspiller Ashley Williams, som tager tre år mere på Liberty Stadium. Det oplyser Michael Laudrups klub tirsdag aften.

Den 28-årige midtstopper, der er anfører på det walisiske landshold, havde to år tilbage af sin hidtidige kontrakt og har nu føjet et år til denne.

- Det har trukket lidt ud, men jeg er meget glad for endelig at have skrevet under. Jeg nyder at være her - det er en skøn klub at spille for i øjeblikket, siger Ashley Williams til klubbens hjemmeside.

- Hvis vi fortsætter det hårde arbejde, vi har lagt for dagen, vil vi fortsætte vores positive udvikling som hold og som klub.

Ashley Williams blev i sommer kædet sammen med Liverpool, hvor den tidligere Swansea-manager Brendan Rodgers angiveligt anså ham som en mulig afløser for Daniel Agger, der var i søgelyset hos Manchester City.

Swansea forlængede for nylig kontrakten med klubbens dygtige målmand Michel Vorm, mens den langtidsskadede venstre back Neil Taylor har meldt ud, at han også regner med at forlænge inden længe.

søndag den 19. august 2012

Laudrup skaber overskrifter

Før sæsonen var Michael Laudrup bookmakernes favorit til at blive den første manager i Premier League, der ville få sparket. Nu har piben dog fået en anden lyd.

I hvert fald hos de engelske medier. Her er man fuld af lovord om den danske manager, der fik en regulær drømmedebut som manager for Swansea med en 5-0 sejr på udebane over Queens Park Rangers.

- Dem, der har udtrykt tvivl, om Michael Laudrup er klædt på til at efterfølge Brendan Rodgers, må lukke munden. Den danske managers Swansea-hold virkede endnu stærkere med de nye spillere og skilte på beskæmmende vis QPR ad og sikrede, at hans regime startede spektakulært, skriver Sunday Times, mens Sunday Express kalder det for en drømmedebut.

- Michael Laudrup indrømmede, at hans Premier League-debut var gjort af det stof, drømme er lavet af, efter Swansea smadrede Queens Park Rangers 5-0. Laudrup var en af verdens bedste som aktiv i Barcelona og Real Madrid, men bedømt på i går, så kan han også have en stor karriere som manager foran sig.

Den danske manager kan nu se frem mod to hjemmekampe i træk. På lørdag mod West Ham, og den efterfølgende lørdag mod Sunderland.

fredag den 15. juni 2012

Laurup ny træner i Swansea

Michael Laudrup er ny manager i Swansea. Den danske træner har skrevet under på en toårig kontrakt med Premier League-klubben.

Et lille år efter Michael Laudrup forlod trænerposten i Mallorca, er den danske træner nu tilbage på arbejdsmarkedet. Denne gang har han vendt snuden mod England, hvor han ganske som ventet er blevet ny manager i walisiske Swansea.

Rygterne er løbet i forvejen, men nu bekræfter klubben på sin hjemmeside, att Laudrup er ansat som ny manager. Forhandlingerne er i dag blevet afsluttet, og Laudrup har fået en toårig kontrakt med klubben.

Jobbet i Swansea blev ledigt da Liverpool snuppede den tidligere manager Brendan Rodgers. Han havde i Swanseas oprykningssæson til Premier League sikret en 11.-plads, en placering Laudrup nu skal forsøge at følge op på.

Og Laudrups tidligere assistent John "Faxe" Jensen ville da også overveje et tilbud fra Swansea hasn siger sådan til Sporten.dk:

Hvis jeg skulle være så heldig at blive spurgt, så er det selvfølgelig noget jeg vil overveje kraftigt. Ellers har jeg ingen kommentarer