Viser opslag med etiketten Kristoffer Wichmann. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kristoffer Wichmann. Vis alle opslag

torsdag den 14. marts 2013

FCV om Wichmann: En ny situation


FC Vestsjælland kan nu benytte en karantænefri Kristoffer Wichmann, som man i februar suspenderede. Klubben vil vende situationen og melde ud i morgen.
Kristoffer Wichmann blev i starten af februar dømt i en såkaldt matchfixing-sag. FC Vestsjælland-spilleren blev idømt seks måneders karantæne, en dom som førte til, at klubben valgte at suspendere ham.
Wichmann appellerede dommen og bad om opsættende virkning, noget DBU's Appeludvalg i dag har accepteret. Dermed er Wichmann fri til at spille, men om FCV igen åbner døren for ham, er endnu ikke besluttet.

- Det er en ny situation. Den kommer jeg lige til at vende med formanden og bestyrelsen, og så melder vi noget ud i morgen, siger FCV-direktør Gert Hansen til bold.dk.

- Jeg har ikke hørt noget fra DBU, og har ikke set afgørelsen fra dem, så det kommer lidt overraskende for mig. Men vi vender tilbage med noget, så snart vi har drøftet det i bestyrelsen.

Kristoffer Wichmann har spillet i FCV siden april 2009.

mandag den 4. februar 2013

Wichmann dømt for matchfixing

DBU har valgt at idømme Kristoffer Wichmann seks måneders karantæne for matchfixing på Niveau 1, altså spil på en kamp, han selv har deltaget i.
Før jul meldte DBU ud, at man undersøgte en matchfixingsag på det såkaldte Niveau 2. Det betyder, at der er om matchfixing i organiseret fællesskab, så processen med at undersøge sagen har stået på i nogen tid.
Nu er sagen dog foreløbigt afsluttet fra DBU's side, på et pressemøde mandag eftermiddag offentliggjorde forbundet sagens involverede parter, heriblandt FC Vestsjælland-spilleren Kristoffer Wichmann.

Han er blevet idømt et halvt års karantæne, som følge af en Niveau 1-sag. Han skal have spillet på en pokalkamp mellem FC Vestsjælland og Ballerup-Skovlunde, ligesom han har foranlediget spil på yderligere en kamp.

Sagen hænger til dels sammen med pokalopgøret mellem Vanløse og Hvidovre i pokalen i august 2011. Her var der spillet store summer på Hvidovre-sejr, og to af de personer, som havde spillet store beløb, har fortalt til DBU, at spillene var sat på vegne af Kristoffer Wichmann.

En række af kuponerne, der blev spillet, indeholdt kombinationen af Hvidovre- og FC Vestsjælland-sejr.