Viser opslag med etiketten Transfer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Transfer. Vis alle opslag

fredag den 28. marts 2014

Werder-stjerne takker af efter 10 år

Efter ti år i klubben forlader Aaron Hunt Werder Bremen til sommer. Midtbaneprofilen har takket nej til klubbens tilbud.

Aaron Hunt har spillet i Werder Bremen i ti år, en god portion af tiden som en af profilerne på mandskabet. Men kontrakten udløber til sommer, og han skriver ikke under på en ny.

Werder har strakt sig så langt, man kan, men det var ikke nok.

- Vi har givet Aaron et tilbud, som går til vores smertegrænse. Det har han takket nej til. Jeg ville have en afklaring. Nu er vi et skridt videre, siger sportsdirektør Thomas Eichin til Bild.

Bild skriver, at Besiktas allerede har tilbudt Hunt en kontrakt, men endnu er der ikke nogen afklaring. Hunt har spillet over 200 Bundesliga-kampe for Werde
r

mandag den 4. februar 2013

Arsene Wenger: Svært at købe spillere i Januar

Arsene Wenger har været udsat for meget kritik, efter det ikke lykkedes ham at hente andre end den spanske venstreback, Nacho Monreal, fra Malaga.

Arsenal, som blev sat i forbindelse med både David Villa og Fiorentinas montegrinske angriber, Stevan Jovetic, har altså ingen nye offensive kort at spille ud i foråret, når de skal forsøge at kæmpe sig tilbage på 4. pladsen, som giver adgang til Champions League.
- Vi arbejdede utrolig hårdt. Vi kiggede overalt, og jeg ville gerne have tilføjet endnu en spiller til truppen, men vi kunne ikke finde nogen, lyder de forsvarende ord fra Wenger.

- Hvilke spillere købte Manchester United? Hvem købte Chelsea? Liverpool købte, men Manchester City købte heller ikke, og det er én grund til. For topklubberne er det meget svært at styrke sit hold midt i en sæson.

Arsene Wenger kan dog se frem til at få Gervinho tilbage fra Africa Nations Cup, efter Elfenbenskysten søndag blev slået ud af Nigeria.