Viser opslag med etiketten Anders Lindgaard. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Anders Lindgaard. Vis alle opslag

fredag den 26. april 2013

Her er Uniteds plan for Anders Lindegaard


Det ligner klart og tydeligt, at Anders Lindegaard er blevet distanceret af spanske David De Gea i kampen om at være førstemålmand i Manchester United. Med en alder på 29 år kunne man derfor ikke fortænke Lindegaard i at ville søge nye udfordringer, men det bliver ikke med klubbens gode vilje.
De ser nemlig, at Lindegaards kvaliteter er med til at presse David De Gea til at blive bedre.
-Vi må give manageren det, som han vil have. Han ønsker konkurrence, og det er det, som Anders giver. Han konkurrerer med David De Gea. Manageren ønsker konkurrence på alle pladser, så det er derfor Anders er her, siger Manchester Uniteds målmandstræner Eric Steele til tv2.dk.
-Anders har fået chancen, og når det sker igen, så skal han slå til. Han skal sige til De Gea ’Hvis jeg får trøjen, er det op til dig at tage den fra mig igen’. Det er Manchester United-mentaliteten, fortsætter han.
Træneren mener ikke, at det skader Lindegaard at være så meget på bænken, som det er tilfældet.
-Naturligvis kan han udvikle sig i vores træningsmiljø. Der er noget galt, hvis han ikke kan, når han træner med spillere som Giggs, Scholes, Van Persie og Rooney. Kvaliteten af træningen er lige så stor, som de kampe, de spiller. Men han skal naturligvis tage alle de chancer, han kan få, og arbejde hårdt hver dag – hvilket han også gør, forklarer Steele.

onsdag den 2. januar 2013

Ærglig Bonde: Ærgligt for Lindegaard

Landsholdets assistenttræner Peter Bonde ærgrer sig over, at Anders Lindegaard ligner andetvalg i Manchester United, men ser frem til at se alternativerne på Ligalandsholdet.
Stephan Andersen har mistet sin plads i franske Evian, og efter en del spilletid i starten af sæsonen ligner Anders Lindegaard nu en decideret backup i Manchester United, hvilket ærgrer landsholdets assistenttræner Peter Bonde.
- Sådan er konkurrencesituationen, så jeg ved ikke, om det er overraskende. Jeg synes, at det er mere overraskende, at manager Alex Ferguson har roteret så meget, som han har gjort. Nu ser det desværre ud til, at Ferguson har valgt De Gea. Det er ærgerligt for os, siger Bonde ifølge aoh.dk.

Bonde ser dog frem til at se nærmere på Jesper Hansen og Steffen Rasmussen på Ligalandsholdets tur i januar samt de unge Frederik Rønnow og David Jensen, der også er med på turen.

- Vi har bøvlet med det her for længe, i mange sæsoner efterhånden. Thomas Sørensen spillede heller ikke i Stoke, men gjorde det alligevel godt for landsholdet. Heldigvis har vi mange dygtige målmænd, og nu har vi en ligalandsholdstur i januar, hvor vi kan prøve tre, fire målmænd fra den hjemlige liga.Så må vi se, hvad vi vælger til landskampen mod Makedonien, siger Bonde.

28-årige LIndegaard spillede senest for Manchester United den 1. december

lørdag den 7. april 2012

Anders Lindegaard

Anders Lindgaard skulle være begyndt at træne og det er en glædelig nyhed for Morten Olsen,

Lars Høgh talte med ham for nylig, og jeg kan forstå, at han har fået nogle fridage til at tage lidt væk i. Det er meget normalt i England, at man lige giver sine spillere lov til at få lidt luft, når de har været skadede, og nu kan jeg så forstå, at det hele skulle se fint ud. Det er jo glædeligt, siger Morten Olsen til B.T.
Den danske landstræner vil ikke komme ind på, om Anders Lindegaard skal med til sommerens EM-slutrunde, hvor Danmark må have tre målmænd med.