Viser opslag med etiketten Lukas Podolski. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lukas Podolski. Vis alle opslag

fredag den 23. august 2013

Schalke 04 vil leje Podolski

Ifølge Bild er Schalke 04 interesserede i at leje Lukas Podolski af Arsenal. Også Tottenham, Galatasaray og Wolfsburg skulle følge angriberen med interesse.

Lukas Podolski skiftede for et år siden til Arsenal på en fri transfer, men han kan allerede være på vej videre i teksten. I Arsenals to første kampe i denne sæson er det blot blevet til indskiftninger, og Bild mener at vide, at flere klubber er interesserede.
En af disse er Schalke 04. De skulle pønse på en lejeaftale med den tyske angriber. Ifølge Bild står også Tottenham, Galatasaray og Wolfsburg klar på sidelinjen.

I sin første sæson i Arsenal fik Podolski spilletid i 44 kampe og scorede 16 mål.

tirsdag den 1. maj 2012

Wenger om Podolski

Efter længere tids spekulationer blev det i går officielt, at Lukas Podolski skifter FC Köln ud med Arsenal fra næste sæson. Forstærkningen i angrebet vækker glæde hos Wnger, der så sent som lørdag var ude og påpege, at Arsenal var for afhængig af Robin van Persie.

- Vi er glade for at have sikret os Lukas Podolski og ser ham som en vigtig del af fremtiden. Han er en topklasse-spiller, en rigtig dygtig afslutter og har bevist sin styrke på både klub- og internationalt niveau. Han er en stærk spiller, der vil bidrage med flere muligheder i angrebet, siger Arsene Wenger til London Evening Standard.

Arsene Wenger glæder sig over den hurtige afklaring på Podolskis Arsenal-fremtid og ser frem til at se sin kommende spiller i aktion under sommerens EM-slutrunde.
- Vi er glade for at have fået hans underskrift så tidligt, og jeg glæder mig til at se Lukas bidrage til EM over sommeren. Et niveau, hvor han allerede har spillet 95 kampe i en alder af bare 26 år. En fænomenal statistik, som bare viser hans kvalitet som spiller, siger Wenger.

Med sit skifte til Arsenal er Lukas Podolski for alvor tilbage på den store europæiske fodbold-scene. Sidst han var der, spillede han for Bayern München fra 2006-2009, hvor han ikke for alvor kunne følge op på de imponerende præstationer på landsholdet.

mandag den 30. april 2012

Podolski til arsenal

Ganske som ventet forlader Lukas Podolski til sommer FC Köln. Den tyske angriber skal fremover tørne ud for engelske Arsenal.

Det har længe ligget i kortene og nu er det så officielt. FC Kölns topangriber Lukas Podolski takker til sommer af i klubben, for i stedet at fortsætte sin karriere i den engelske Premier League-klub Arsenal.

- Skiftet til Arsenal giver mig mulighed for at spille på højeste niveau i Europa. Det er ikke et fravalg af Köln, men det er en stor mulighed for mig. Beslutningen var dog ikke nem at træffe, for FC Köln, byen og fansene er meget specielle for mig, siger Podolski til Kölns hjemmeside.

26-årige Podolski kom som ti-årig til FC Köln, som han i 2006 forlod til fordel for Bayern München. Her fik han dog aldrig succes, så i 2009 vendte han tilbage til Köln, hvor han siden har været den store stjerne.

På det tyske landshold markerer Podolski sig også markant, han har allerede spillet 95 kampe og scoret 43 mål for tyskerne.