Viser opslag med etiketten Swansea. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Swansea. Vis alle opslag

onsdag den 21. august 2013

Rygte: FCK henter Swansea spiller

Ifølge Het Laatste Nieuws er FC København interesserede i den belgiske kantspiller Roland Lamah, der er lejet ud fra Osasuna til Swansea.

FC København har endnu et par uger at styrke truppen i, og ifølge det belgiske medie Het Laatste Nieuws lurer man på en belgisk kantspiller.
Det drejer sig om den 25-årige Roland Lamah, som Swansea for et halvt år siden lejede i Osasuna. En aftale, der gælder for endnu et år.

Lamah, der har fem belgiske landskampe bag sig, har dog ikke spillet meget for Swansea i sin tid hos Michael Laudrup og kompagni. Seks kampe er det blevet til.

tirsdag den 6. august 2013

Nathan Dyer forlænger med Swansea

Nathan Dyer har forlænget sin aftale med Swansea. Den lille kantspiller er nu på kontrakt frem til sommeren 2017.

Swansea havde en strålende sæson sidste år, og Nathan Dyer spillede en hovedrolle. Den lille kantspiller var fast mand, og han bliver nu belønnet for indsatsen.
Han har sat sin underskrift på en kontrakt, der binder ham til klubben frem til sommeren 2017.

- Jeg har været her fire år, og jeg ville gerne blive. Jeg overvejede end ikke at skifte, så det er fedt, at der er kommet styr på det hele. Vi har gjort store fremskridt som klub, og jeg føler også, at jeg har udviklet mig. Jeg prøver stadig at forbedre mig, og det føler jeg, at jeg kan gøre her, siger Dyer til klubbens hjemmeside.

Nathan Dyer spillede 44 kampe sidste sæson og scorede seks gang.

lørdag den 15. juni 2013

Laudrup træt af PSG-Rygte

Michael Laudrup slår igen fast, at han ikke forlader Swansea. Og der ingen forhandlinger med Paris SG eller planer om at blive landstræner lige nu.
Michael Laudrup er centrum for en langrække historier om splid mellem ham og Swanseas ledelse med agenten Bayram Tutumlu i midten. Men danskeren forsøger at stoppe spekulationer om, at han er på vej væk.
- Jeg forhandler ikke med Paris Saint-Germain, jeg bliver i Swansea. Det har jeg sagt så mange gange, at jeg efterhånden er træt af at gentage mig selv, siger Laudrup til Politiken og afviser samtidigt, at han er akutel som Morten Olsen-afløser:

- Nej, det er jeg ikke i denne omgang. Jeg er optaget af klubarbejde og skal ikke afløse Morten Olsen.

Laudrup vil ikke kommentere nærmere på historierne om Tutumlu og balladen i Swansea. Kun slå fast, at han bliver hos waliserne.



Og en lille opfordring, like facebook siden  Jay og Alex' Blog
De bliver super glade !!!! tryk her for at komme hen til bloggen

fredag den 15. marts 2013

Arsenal stjerne roser Laudrup


Arsenal stjerne roser Laudrup



Arsenals Santi Cazorla mener, at Swansea-manager Michael Laudrups fodboldfilosofi er kræs for fans.

Det har ikke skortet på roser til Michael Laudrup, efter han tog over som manager i Swansea, og nu melder Arsenals midtbanespiller Santi Cazorla sig også i koret, der beundrer det danske fodboldikon. Arsenal skal lørdag møde netop Swansea på udebane.
- Det er et hold, der bliver vanskeligt at spille imod, for de spiller en god omgang fodbold. Michael Laudrup har en fodboldfilosofi, der er fremragende for fansene at se på. Vi håber, vi kan få bugt med dem, for det er vitalt for os at få pointene, siger Cazorla til Arsenals hjemmeside.

Ikke kun Laudrup modtager ros af Cazorla. Det gælder også Swansea-angriberen Michu.

- Generelt er Swansea-truppen stærk, men frem for alt er der Michu. Jeg kender ham fra, da vi var meget unge, og han er en spiller, der kan gøre forskellen. Han scorer en masse mål, siger Cazorla om sin spanske landsmand. 

Inden mødet på Liberty er Arsenal nummer fem i Premier League. Swansea holder til på niendepladsen.

torsdag den 14. marts 2013

Laudrup: Arsenal har mest at tabe


Michael Laudrup mener, at Arsenal har mest at tabe forud for deres kamp mod Swansea på lørdag.
Michael Laudrup spiller det psykologiske spil og lægger presset over på modstanderen forud for Swanseas hjemmekamp mod Arsenal på lørdag.
- Chelsea har en hjemmekamp i denne weekend, og hvis de vinder, og Arsenal ikke vinder hos os, så kan de være otte point fra fjerdepladsen, og med kun ni kampe tilbage kan det være for stort et hul, siger Laudrup ifølge Sky Sports.

- Så det er en meget vigtig kamp for dem, hvis de skal holde liv i håbet om at komme med i Champions League i næste sæson.

Arsenal røg onsdag ud af Champions League trods en 2-0-sejr over Bayern München på udebane, og dermed er The Gunners' ottende sæson uden sølvtøj på stribe en realitet. Men Laudrup forsvarer Arsenals udskældte manager Arsene Wenger.

- Fansene ønsker trofæer, og så er otte år selvfølgelig en lang ventetid, men det, han (Wenger, red.) har opnået i sine 17 år i klubben er fantastisk.

- Han har været der i så mange år, fordi folk er tilfredse med det, han har udrettet, og jeg tror også, at vi vil se Arsene Wenger på Arsenal-bænken i næste sæson.

Laudrups Capital One Cup-triumfatorer indtager niendepladsen i Premier League efter nederlaget til West Bromwich i sidste weekend.

fredag den 8. marts 2013

Laudrup forlænger i Swansea

Michael Laudrup forlænger i Swansea
Michael Laudrup har idag forlænget hans kontrakt i Swansea.
Der har været mange spekulationer om Michael Laudrups fremtid, efter en fremragende første sæson i Swansea. Men idag har Laudrup underskrevet en kontraktforlængelse med Swansea City.
Kontrakten med Swansea var sat til at udløbe i sommeren 2014, men nu løber den til sommeren 2015, og det behager Swansea-formand Huw Jenkins:
- Det er et kæmpe boost for alle omkring klubben, spillerne, personalet, men vigtigst af alt, vores fans, at en af vores vigtigste mænd har valgt at forlænge og blive her et år mere, siger han ovenpå forlængelsen til klubbens hjemmeside.
Swansea og Michael Laudrup nyder stor succes, hvor de netop har vundet deres første trofæ da de slog Bradford i Capital One Cuppen, og de ligger på en fornem 8. plads i Premier League.

tirsdag den 5. marts 2013

Laudrup: Weighorst kan overtage mig


Swansea-manager Michael Laudrup mener godt, at assistenttræner Morten Wieghorst kan blive manager i den walisiske Premier League-klub.

For en måned siden blev den danske U21-landstræner Morten Wieghorst præsenteret som ny assistenttræner for Michael Laudrup i Swansea.
Manageren har sagt, at han bliver næste sæson også, men klubbens formand Huw Jenkins mener, at større klubber kan komme på rov efter danskeren. Men måske behøver klubben ikke lede længe efter en erstatning, når Wieghorst sidder på bænken.

- Jeg mener bestemt, han kan blive manager her. Han har erfaring fra skotsk fodbold og kendskab til engelsk fodbold. Han har vist sine evner i Danmark både med FC Nordsjælland og U21-landsholdet, siger Michael Laudrup til Wales Online.

Som aktiv spillede Morten Wieghorst i Lyngby, Dundee, Celtic og Brøndby. Som træner startede han som assistent i FC Nordsjælland, senere cheftræner og derefter U21-landstræner.

tirsdag den 26. februar 2013

Swansea mestere


I forgårds vandt Swansea Capital One cuppen med  hele 5-0 over Bradford!! TILLYKKE MICHEAL LAUDRUP

Michel Vorm spillede karrierens værste kamp

Hos bet365 er der god mulighed for at spille på de engelske kampe, og du kan også tjekke de seneste Premier League nyheder.

I weekenden rendte Swansea ind i et stort nederlag, da de tabte 5-0 til Liverpool, og især klubbens målmand Michel Vorm havde en hård dag, da Liverpool havde hele 33 skud på mål.
Jeg har allerede spillet mange kampe i min karriere, men dette var nok den værste nogensinde,” lyder kommentaren fra den hollandske målmand.


Man taber og vinder som hold. Man får privilegiet at spille på Anfield mod Liverpool foran deres fantastiske publikum. På en god bane og under gode forhold. Men hvis man spiller sådan her, så fortjener man ikke at spille på Anfield,” lyder det til slut fra Vorm.


Nederlaget til Liverpool betyder, at Swansea blev overhalet i tabellen af netop Liverpool, og lige nu ligger Swansea nummer otte i Premier League, hvor de har hentet 37 point.
Swanseas træner Michael Laudrup har tidligere sagt, at klubben skal op og hente 40 point for at være sikker på overlevelse i ligaen, og mit betting tips vil da også være, at de ikke rykker ned.

lørdag den 9. februar 2013

DBU: Godt Weighorst for international erfaring

Morten Wieghorst er ny assistenttræner i Swansea, og elitechef i DBU, John Helt, mener, det er attraktivt for DBU, at en dansk træner kommer ud og høster international erfaring.
Morten Wieghorst har forladt sit hverv som dansk U21-landstræner et lille halvt år før tid og er tiltrådt som assistenttræner i Swansea. DBU har dog sikret sig, at Wieghorst står i spidsen for U21-drengene i deres næste tre kampe. Derudover har man aftalt, at man kan hive Wieghorst hjem, hvis man får brug for ham til en stilling omkring A-landsholdet.
Selvom DBU er kede af at tage afsked med Wieghorst, glæder man sig over, at en dansk træner kommer ud og høster værdifuld international erfaring.

- Det har været så attraktivt for Morten, og også for dansk fodbold at vi sender trænere ud på den måde. Vi har både grædt og leet omkring det her. Vi har i mange år diskuteret, hvordan vi får vores trænere til udlandet, og det her er et eksempel på, at det er lykkedes. Det synes vi er fantastisk, siger elitechef i DBU, John Helt, til bold.dk.

Fodboldforbundet regner med at have en afløser på plads for Wieghorst inden for de kommende måneder. Når den ny træner er klar, skal han sparre med Wieghorst.

- Vi satser meget stærkt på at lave en overlevering, så den nye træner er sammen med Morten i juni måned op til den første vigtige kvalkamp 9. juni (mod Estland, red.). Vi håber også meget på at kunne lægge en forberedende kamp lige op til, så vi kan få en perfekt overlevering, så alt det, Morten har arbejdet med, bliver videregivet til den næste, siger John Helt.

Selvom DBU håbede at forlænge med Wieghorst, har man gjort sig overvejelser om, hvad en afløser skal være for en type.

- Vi kigger lidt bredt og har stillet nogle forskellige kriterier op. Det kan være elementer som, om han har været eneansvarlig. Har han leveret resultater? Har han erfaring fra højeste niveau? Har han selv spillet på højeste niveau? Har han international erfaring? Hvad for en træneruddannelse har han? Og hvordan ser han på vores spilfilosofi, og hvordan er hans fodboldfaglighed? siger John Helt.

- Og så er der noget om de menneskelige kvaliteter: Er han en ildsjæl? Kan han formidle til sine trænerkollegaer? Kan han være med til at trække talentlæsset? Formår han at være tovholder? Det er de kriterier, vi har skitseret. Processen har været i gang i et stykke tid. Vi vil bare gerne være rigtig omhyggelige og være lige så succesfulde eller heldige, som vi var med Morten, slutter DBU’s elitechef.

41-årige Morten Wieghorst overtog hvervet som U21-landstræner i sommeren 2011 men er altså nu klar til at assistere Michael Laudrup i Swansea. DBU leder forsat efter en erstatning for Weighorst

Michu usikker på Laudrup

Swansea-topscorer Michu føler sig ikke sikker på, at man får lov at beholde Michael Laudrup til næste sæson.
Michael Laudrup har succes med Swansea, og topscorer Michu skjuler ikke sin beundring for danskeren. Han er dog ikke sikker på, at Laudrup bliver i klubben til næste sæson.
- Han vil til tops. Der er ikke mange, spillere og trænere, der kan gå hele vejen til den absolutte top. Hvis andre klubber vil have ham, er det godt for ham, siger Michu til The Sun og fortsætter:

- Jeg mener, han vil kunne være træner i Real Madrid, Barcelona eller Manchester United. Jeg håber, han bliver her, men jeg er ikke sikker på, hvad der sker til sommer.

- Han er den bedste manager, jeg har arbejdet under. Han giver os spillere frihed til at spille. Vi er otter i ligaen og i en pokalfinale. Det er en klub i rivende udvikling.

Laudrup har kontrakt med Swansea til 2014, men klubben har åbent op for en snarlig forlængelse.

søndag den 16. december 2012

Swansea sænked på White Hart Lane

Tottenham dominerede størstedelen af hjemmekampen mod Michael Laudrups Swansea, og 15 minutter før tid blev forsvarsspilleren Jan Vertonghen matchvinder for Spurs med opgørets enlige mål.
Michael Laudrups Swansea var på en svær opgave i Premier League søndag, hvor Tottenham tog imod hjemme på White Hart Lane.
Tottenham satte sig tungt på begivenhederne i første halvleg, hvis største tilbud kom efter 13 minutter. Premier League-topscoreren Michu mistede bolden til Moussa Dembele, som satte fart på. Fikst lagde playmakeren bolden til Jermaine Defoe, men angriberens skudforsøg blev heroisk blokeret af Michu.

Hjemmeholdets dominans fortsatte i størstedelen af første halvleg, og det blev til en masse skudforsøg fra Tottenham, der dog ofte lige manglede den sidste snert og skarphed, før det blev rigtig farligt.

Der manglede absolut ikke snert over Kyle Walkers kanonkugle med 115 kilometer i timen efter 38 minutter, men Gerhard Tremmel var på plads i Swansea-målet.

Kort efter sendte Jonathan de Guzman Swanseas bedste forsøg af sted, lige over sammenføjningen på en kontra, men holdene gik til pause ved stillingen 0-0.

Swansea begyndte noget bedre i anden halvleg og tiltvang sig mere og længere perioder med boldbesiddelse. Blot tre minutter inde var Laudrups tropper så tæt på at komme foran, men Nathan Dyer fik ikke sat hovedet ordentlig på Wayne Routledges fine forarbejde i venstre side.

Tottenham virkede i perioder lidt i vildrede efterhånden som tiden gik, og det stadig stod 0-0 på måltavlen, men et kvarter før tid kunne jublen bryde løs på White Hart Lane, da Jan Vertonghen med førsteberøringen satte højrebenet på en snittet frispark og scorede til 1-0 - uden chance for Tremmel.

Swansea satte herefter ind efter en udlignet, men Tottenhams forsvars optrevlede optræk til chancer, der var, og fire minutter før tid brændte Defoe i stedet en forholdsvis fri afslutning for at lukke kampen.

Det walisiske mandskab havde ikke held til at udligne til slut, hvor Michu stødte hårdt sammen mod Hugo Lloris, mens Spurs brændte en friløber lige efter. Dermed var Swanseas andet nederlag i træk en realitet. Tottenham rykker med sejren op på siden af Chelsea, mens Swansea bliver på 10.-pladsen.

tirsdag den 23. oktober 2012

Swansea profil forlænger

Michael Laudrups klub Swansea har forlænget kontrakten med forsvarsspilleren Ashley Williams, som har bundet sig til Premier League-klubben frem til 2015.

Premier League-klubben Swansea har forlænget kontrakten med den vigtige forsvarsspiller Ashley Williams, som tager tre år mere på Liberty Stadium. Det oplyser Michael Laudrups klub tirsdag aften.

Den 28-årige midtstopper, der er anfører på det walisiske landshold, havde to år tilbage af sin hidtidige kontrakt og har nu føjet et år til denne.

- Det har trukket lidt ud, men jeg er meget glad for endelig at have skrevet under. Jeg nyder at være her - det er en skøn klub at spille for i øjeblikket, siger Ashley Williams til klubbens hjemmeside.

- Hvis vi fortsætter det hårde arbejde, vi har lagt for dagen, vil vi fortsætte vores positive udvikling som hold og som klub.

Ashley Williams blev i sommer kædet sammen med Liverpool, hvor den tidligere Swansea-manager Brendan Rodgers angiveligt anså ham som en mulig afløser for Daniel Agger, der var i søgelyset hos Manchester City.

Swansea forlængede for nylig kontrakten med klubbens dygtige målmand Michel Vorm, mens den langtidsskadede venstre back Neil Taylor har meldt ud, at han også regner med at forlænge inden længe.

søndag den 19. august 2012

Laudrup skaber overskrifter

Før sæsonen var Michael Laudrup bookmakernes favorit til at blive den første manager i Premier League, der ville få sparket. Nu har piben dog fået en anden lyd.

I hvert fald hos de engelske medier. Her er man fuld af lovord om den danske manager, der fik en regulær drømmedebut som manager for Swansea med en 5-0 sejr på udebane over Queens Park Rangers.

- Dem, der har udtrykt tvivl, om Michael Laudrup er klædt på til at efterfølge Brendan Rodgers, må lukke munden. Den danske managers Swansea-hold virkede endnu stærkere med de nye spillere og skilte på beskæmmende vis QPR ad og sikrede, at hans regime startede spektakulært, skriver Sunday Times, mens Sunday Express kalder det for en drømmedebut.

- Michael Laudrup indrømmede, at hans Premier League-debut var gjort af det stof, drømme er lavet af, efter Swansea smadrede Queens Park Rangers 5-0. Laudrup var en af verdens bedste som aktiv i Barcelona og Real Madrid, men bedømt på i går, så kan han også have en stor karriere som manager foran sig.

Den danske manager kan nu se frem mod to hjemmekampe i træk. På lørdag mod West Ham, og den efterfølgende lørdag mod Sunderland.

fredag den 15. juni 2012

Laurup ny træner i Swansea

Michael Laudrup er ny manager i Swansea. Den danske træner har skrevet under på en toårig kontrakt med Premier League-klubben.

Et lille år efter Michael Laudrup forlod trænerposten i Mallorca, er den danske træner nu tilbage på arbejdsmarkedet. Denne gang har han vendt snuden mod England, hvor han ganske som ventet er blevet ny manager i walisiske Swansea.

Rygterne er løbet i forvejen, men nu bekræfter klubben på sin hjemmeside, att Laudrup er ansat som ny manager. Forhandlingerne er i dag blevet afsluttet, og Laudrup har fået en toårig kontrakt med klubben.

Jobbet i Swansea blev ledigt da Liverpool snuppede den tidligere manager Brendan Rodgers. Han havde i Swanseas oprykningssæson til Premier League sikret en 11.-plads, en placering Laudrup nu skal forsøge at følge op på.

Og Laudrups tidligere assistent John "Faxe" Jensen ville da også overveje et tilbud fra Swansea hasn siger sådan til Sporten.dk:

Hvis jeg skulle være så heldig at blive spurgt, så er det selvfølgelig noget jeg vil overveje kraftigt. Ellers har jeg ingen kommentarer