Viser opslag med etiketten Lynge Jakobsen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lynge Jakobsen. Vis alle opslag

søndag den 17. marts 2013

Jesper Grønkjær afviser Aalborg?


Ifølge Nordjyske Stiftstidende var Jesper Grønkjær AaB’s førsteprioritet til at afløse Lynge Jakobsen som sportsdirektør. Den tidligere landsholdsfløj skulle dog have takket nej tak.
Lynge Jakobsen har meldt ud, at han stopper som sportsdirektør i AaB til sommer, og Nordjyske Stiftstidende meddeler, at det formentlig er blandt Jacob Krüger, Ole Nielsen og Allan Gaarde, at en kommende boss skal findes.
Avisen meddeler imidlertid også, at en anden var nordjydernes førsteprioritet, nemlig Jesper Grønkjær, der tidligere har optrådt for AaB.

Grønkjær skulle dog have takket pænt nej tak, da han nyder at arbejde som fodboldkommentator for Viasat og ikke ønsker at vende tilbage til fodboldverdenens ’sort-hvide mekanismer og ubønhørlige pres’.

- Vi har haft en lang række navne i spil, og på vores liste er det ikke mærkeligt, at Jesper Grønkjær har stået, bekræfter Finn V. Nielsen, bestyrelsesformand i AaB, over for NORDJYSKE.

Bestyrelsesformanden fortæller også, at feltet af kandidater er kraftigt indsnævret.

lørdag den 5. januar 2013

Lynge forventer afklaring inden febuar

AaB har flere nøglepersoner med kontraktudløb til sommer, men direktør Lynge Jakobsen håber at have en afklaring på plads inden udgangen af januar måned.
AaB står med flere kontraktudløb til sommer, heriblandt hos trænerteamet Kent Nielsen og Allan Kuhn samt kantspillerne Anders Due og Kasper Kusk. Direktør Lynge Jakobsen arbejder på sagerne, og han forventer at have styr på det inden januar bliver til februar.
- Når vi går ud af januar, forventer jeg at have det hele på plads. Det er min ambition, og generelt set går det okay. Vi snakker med folk og har forskellige forhandlinger i gang. Der er mange ting, der skal afklares, når vi forhandler de her kontrakter. Mange tror, det kun er et spørgsmål om løn, men det er det ikke, siger Lynge til Nordjyske.

Udover de ovennævnte har Kayke, Nicholas Gotfredsen, Patrick Kristensen og Rolf Toft også udløb til sommer.