Viser opslag med etiketten Peter Schmeichel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Peter Schmeichel. Vis alle opslag

tirsdag den 5. marts 2013

Peter Schmeichel vil være manager

Peter Schmeichel afslører nu, at han har ambitioner om at vende tilbage til fodboldverden som manager. Siden sit karrierestop i 2003 har 49-årige Schmeichel ikke været en del af fodboldbranchen, men nu ser det ud til, at han snart vender tilbage, og han håber at kunne vende tilbage til fodboldverden og bruge den erfaring, som de mange år i tv-branchen har givet ham.

- Jeg spillede, indtil jeg var næsten 40 år. Jeg havde brug for tid til at komme mig. Mit arbejde i medierne har været en god måde til at forberede mig selv på at komme tilbage som en træner eller manager, fordi du lærer hurtigt, hvordan man analyserer en kamp og får kommunikeret videre, hvad der foregår i den, lyder det fra den tidligere danske landsholdsmålmand til Sunday Times.

- Jeg har haft muligheder, men nu føler jeg mig klar. Jeg vil ikke være manager bare for at være det. Jeg har et stort ønske om at bringe en klub fra ét punkt til et andet og skabe noget, siger han videre og fortæller, at han satser på at blive manager fremfor træner, og England ganske givet bliver destinationen for ham.

mandag den 30. april 2012

Schmeichel er United fan

Sir Alex Ferguson og Peter SchmeichelDanske Peter Schmeichel tilhører en lille klub af spillere, der har spillet for både Manchester City og Manchester United. Mest kendt er han for årene i United, som han blandt andet ledte til triumf i Champions League i 1999.
Mandag spiller de to klubber et derby, der er en direkte duel om mesterskabet i England, og selvom Schmeichel altså har trukket begge trøjer over hovedet, så har han en klar favorit.
"Det er et dumt spørgsmål. Jeg er en stor United-fan. Har altid været en stor United-fan, og jeg vil dø som en stor United-fan," siger Schmeichel til BBC.
Kampen mellem de to hold spilles klokken 20:00 på Manchester Citys hjemmebane.