onsdag den 27. februar 2013

Inter dropper Carew


Norske John Carew stod overfor en to ugers prøvetræning med storklubben Inter, men den italienske klub har allerede sendt nordmanden hjem, da hans form ikke er god nok.

Inter fattes angrebsmuligheder, og derfor har storklubben vendt blikket mod 33-årige John Carew, der ikke har spillet i otte måneder. Normanden blev hentet til to ugers prøvetræning, men det er allerede slut.
Den store angriber ikke kunne bestå klubbens gennemtjek af hans fysik, og dermed bliver prøvetræningen slet ikke til noget, skriver Inter i en meddelelse.

- FC Internazionale vil gerne takke den norske angriber John Carew for den store dedikation og professionalisme, han har demonstreret. Dog vil hans fysiske forfatning kræve en lang periode med individuel og specifik træning, og det er ikke kompatibelt med klubbens behov, skriver Inter.
John Carew var senest på kontrakt i West Ham. Tidligere i karrieren har han repræsenterer Stoke, Aston Villa, Lyon, Besiktas, Roma, Valencia, Rosenborg og Vålerenga.

tirsdag den 26. februar 2013

Swansea mestere


I forgårds vandt Swansea Capital One cuppen med  hele 5-0 over Bradford!! TILLYKKE MICHEAL LAUDRUP

Michel Vorm spillede karrierens værste kamp

Hos bet365 er der god mulighed for at spille på de engelske kampe, og du kan også tjekke de seneste Premier League nyheder.

I weekenden rendte Swansea ind i et stort nederlag, da de tabte 5-0 til Liverpool, og især klubbens målmand Michel Vorm havde en hård dag, da Liverpool havde hele 33 skud på mål.
Jeg har allerede spillet mange kampe i min karriere, men dette var nok den værste nogensinde,” lyder kommentaren fra den hollandske målmand.


Man taber og vinder som hold. Man får privilegiet at spille på Anfield mod Liverpool foran deres fantastiske publikum. På en god bane og under gode forhold. Men hvis man spiller sådan her, så fortjener man ikke at spille på Anfield,” lyder det til slut fra Vorm.


Nederlaget til Liverpool betyder, at Swansea blev overhalet i tabellen af netop Liverpool, og lige nu ligger Swansea nummer otte i Premier League, hvor de har hentet 37 point.
Swanseas træner Michael Laudrup har tidligere sagt, at klubben skal op og hente 40 point for at være sikker på overlevelse i ligaen, og mit betting tips vil da også være, at de ikke rykker ned.

Lewandowski færdig i Dortmund

Rygterne har været talrige om Robert Lewandowski på det seneste, men nu ser det ud til, at de kan forstumme. Efter sæsonen er den polske målmaskine færdig i Borussia Dortmund. Det afslørede angriberens agent, Cezary Kucharski, da han mandag aften var gæst i et polsk talkshow.
- Robert har truffet sin beslutning. Det er nu op til ham at finde ud af, hvornår han vil fortælle offentligheden, hvad han har besluttet. De som har fulgt Roberts karriere vil vide, at han ikke har været i en klub i mere end to sæsoner, og han er nu i gang med sin tredje i Dortmund. Læs mellem linjerne, og det vil fremgå tydeligt, hvad det er, jeg sidder her og fortæller, sagde Cezary Kucharski.
Robert Lewandowski har været linket kraftigt til Bayern München, men også Manchester United har på rygteplan været en bejler til den polske angriber, der i denne sæson har scoret 14 mål for de forsvarende mestre i Bundesligaen. Desuden er det blevet til en lille håndfuld scoringer i Champions League.
Robert Lewandowskis kontrakt med Dortmund udløber i 2014.

Ny hovedsponsor til Superligaen

Teleselskabet Fullrate bliver ny hovedsponsor for Superligaen, når forårssæsonen sparkes i gang på fredag. Foreløbig løber sponsoratet frem til sommer.
Når Superligaen på fredag sparkes i gang i Silkeborg, bliver det med ny hovedsponsor. Teleselskabet Fullrate er netop fusioneret med M1, og dermed overtager Fullrate sponsoratet i Superligaen.
- Det er vigtigt for Superligaen at have sponsorer med brede berøringsflader til mange danskere, og det har Fullrate som landsdækkende teleselskab. Vi ser frem til at fodboldtilskuerne kan få gavn af Fullrates sponsorat - både på banderne og i vores andre sponsoraktiviteter, siger Claus Thomsen, direktør i Superligaen A/S, i en pressemeddelelse.

Fullrates sponsorat løber foreløbig frem til sommer. Superligaen har desuden tre andre hovedsponsorer i Arbejdernes Landsbank, Dank Metal og NordicBet.

Arsenal-formand: Prisen ikke vigtig

Arsenals bestyrelsesformand Peter Hill-Wood slår fast, at prisen ikke er vigtig, hvis klubben finder spillere, som man virkelig gerne vil have.
De senere år er Arsenal blevet kritiseret for ikke at hente tilstrækkeligt gode spillere til at erstatte dem, man har mistet. Det er dog ikke pengene, der er noget problem, siger klubbens bestyrelsesformand.
- Vi er i en position, hvor vi kan konkurrere med de fleste. Hvis der er nogen, vi virkelig gerne vil have, så er prisen sekundær, siger formand Peter Hill-Wood til Daily Star.

- Jeg forstår, at fansene ønsker, at vi vinder alt. Det samme gør jeg. Men vi er altså i en meget bedre position end de fleste andre, siger han.

Arsenal offentliggjorde i går klubbens halvårsregnskab for sidste halvdel af 2012. Det lød på et overskud på 150 millioner kroner.

onsdag den 20. februar 2013

Wilshere: Ikke Wengers skyld

Arsenals Jack Wilshere mener ikke, manager Arsene Wenger skal have skylden for 1-3-nedturen mod Bayern München.
Arsenal synes færdig i denne sæsons Champions League efter 1-3 på Emirates mod Bayern München, og dermed har London-klubben kurs mod endnu en troføløs sæson under Arsene Wengers ledelse.
Midtbaneprofilen Jack Wilshere forsvarer sin chef.

- Jeg synes ikke, det har noget med manageren at gøre. Han sender os på banen, men det er op til os at præstere og få det meste ud af det på banen. Manageren kan kun motivere os og sende os på banen. Vi skal gøre arbejdet, og i øjeblikket starter vi skidt og bliver straffet for det, siger Wilshere til ITV1 og fortsætter:

- Spillerne må tage ansvaret, vi er mænd og bør kunne tage det. Chefen har været her i 16 år, og han gør et rigtigt godt job, så man kan ikke stille spørgsmålstegn ved ham.

Arsenals seneste titel er FA Cup-trofæet fra 2005.

søndag den 17. februar 2013

Rygte: 1. divisionen skifter navn (igen)

1. division har det seneste år heddet Betsafe Ligaen, men ifølge bold.dks oplysninger skiftes navnet nu til NordicBet Ligaen.
Bookmakeren Betsafe har de seneste år smidt mange millioner i dansk fodbold, dels som en af sponsorerne bag Superligaen, dels som navnesponsor for 1. division, der det seneste år har heddet Betsafe Ligaen.
Når 1. divisionsklubberne om en god måneds tid igen går på banen, vil de dog, navnemæssigt, spille i en ny liga. Ifølge bold.dks oplysninger bliver det nemlig NordicBet som fremover vil have navnesponsoratet, således at 1. division bliver kendt under navnet NordicBet Ligaen.

Økonomisk kommer skiftet ifølge bold.dks oplysninger ikke til at have nogen betydning. NordicBet er således ejet af Betsson Group, som også ejer Betsafe, så der bliver blot tale om, at sponsoratet flyttes fra et af koncernens brands til et andet.


Af: Jesper Helmin/bold

Ramsey har fået selvtilliden tilbage

Aaron Ramsey var næsten tre år om at genfinde selvtilliden efter sin skrækskade, men tror nu på bedre tider.
Det er snart tre år siden, at Arsenals midtbanespiller Aaron Ramsey brækkede sit ben på Ryan Shawcross’ knopper i én af den slags skader, der før vidnerne til at slå blikket væk i væmmelse.
Dengang var han regnet blandt de mest lovende spillere i Premier League, men siden sit comeback har han været mindre iøjnefaldende. Først i denne sæson er han begyndt at ligne sig selv, og han erkender, at vejen tilbage har været svær.

- Det var hårdt at komme igennem, og jeg ønsker det ikke for nogen. Den målrettethed og professionalisme, du får brug for, alle de timer, du skal lægge i det i fitnesscentret - det er alt sammen svært. Men jeg kom igennem det. Det har taget mig lidt længere, end jeg havde ønsket, men jeg er glad for, hvor jeg er nu, og jeg håber at kunne forbedre mig og fortsætte den fine form, jeg er i, siger Ramsey til Daily Mail.

Ud over at brække hans ben, knækkede Shawcross’ tackling også Ramseys selvtillid.

- Selvtillid betyder enormt meget, og hvis den mangler, så afspejles det i dine præstationer. Men jeg har fået den tilbage nu. Jeg er sulten efter at beholde min plads, og det har mit spil på det seneste vist.

- Der har været gode fremskridt, og forhåbentlig kan jeg nå tilbage, hvor jeg var engang. Skaden pillede selvtilliden fra mig, men forhåbentlig vil det blot ligne et lille bump på vejen, når jeg en dag ser tilbage på min karriere.

- Jeg vinder flere bolde nu og læser spillet bedre, jeg flytter bolden hurtigere videre, hvilket passer godt til vores spillestil. Jeg får positiv feedback fra manageren.

Næste opgave for Ramsey og Arsenal er den første af to Champions League-kampe mod Bayern München på onsdag.

lørdag den 16. februar 2013

Ronaldo er bedre end Zidane, ifølge Ferguson

Tirsdag den 12. februar bliver Champions League skudt i gang igen efter vinterpausen, når ottendedelsfinalerne i den anerkendte europæiske turnering bliver spillet, og hos bet365 er der gode muligheder for at følge med i Champions League nyheder op mod de mange spændende kampe.

Onsdag den 13. februar tager den spanske topklub Real Madrid imod det aktuelle førerhold i Premier League, nemlig Manchester United, og dermed bliver det til et genmøde imellem Man United manager Alex Ferguson og Real Madrid midtbanespiller Cristiano Ronaldo, der arbejdede på samme hold i Manchester United i mange år.

Det mærkes tydeligt at Ferguson nærer dyb respekt for Ronaldo, som spillede for The Red Devils fra 2003 til 2009, inden han skiftede til Los Blancos. Den succesfulde skotske manager har da også været ude i sportspressen før den store kamp mellem de to topklubber og hylde Ronaldo som en fodboldlegende, endda bedre end Zinedine Zidane.

”Florentino Perez havde alle Galacticos spillerne hos Real Madrid da han var præsident i første omgang. Han havde Figo, Zidane, Roberto Carlos, Raul i den tid. Men jeg synes ikke at nogle af disse spillere er lige så gode som Ronaldo,” lyder det fra Alex Ferguson ifølge Goal.com.

”Zidane var en fantastisk spiller, Figo var en fantastisk spiller. Men ikke så god som Roanldo. Så jeg synes Mourinhos hold stadigvæk lever op til klubbens rygte om, at Real Madrid kan producere topspillere.”

”Ronaldo har slået alle rekorderne der. Han har slået (Alfred) Di Stefano, (Ferenc) Puskas, Hugo Sanchez. Så han er åbenlyst blevet en del af klubbens historie nu. Man må sige, at han er afgørende for alt hvad de gør – 179 mål i 178 kampe taler for sig selv,” tilføjer den 71-årige fodboldmanager, som også mener at Ronaldo er blevet så fantastisk på grund af hans store indsats til træningen.

”Han ville træne en halv time ekstra efter hver træning. Det var en simpel vej til at blive en komplet fodboldspiller. Jo mere man træner desto bedre bliver man, og det blev en vane for ham.”

”Han er en fantastisk spiller. Jeg vidste han ville forbedre sig utrolig meget, han var stadig ung da han forlod os,” lyder det fra Ferguson til slut.

Skrevet af Asta Nielsen






mandag den 11. februar 2013

Styrket VBK er fortsat på markedet

Vejle-Kolding nåede sit mål og er kommet styrket ud af januarvinduet. Men sportschef Mads Bro Hansen udelukker ikke flere tilgange. Rajko Lekic er ikke helt udelukket.
Vjele-Koldings Superliga-aspiranter sagde i januar farvel til talentet Patrick Jensen samt offensivsreserverne Jonas Faaborg og Andreas Moos. Til gengæld kom Henrik Bødker og Bedi Buval ind af svingdøren, og dermed nåede østjyderne sit mål om at styrke sig, mener sportschef Mads Bro Hansen.
- Det gjorde vi. Vi sagde farvel til tre, der reelt ikke spillede i efteråret og har i stedet hentet to nye, som vi forventer presser på til startopstillingen. Bedi er startet godt, og Henrik har jo massiv erfaring. Det er en styrkelse af truppen, siger Hansen til bold.dk og tilføjer:

- Når det er sagt, så holder vi fortsat øjne og ører åbne. Der går mange dygtige spillere rundt uden kontrakt, og vi er klar til at slå til, hvis den rigtige mulighed byder sig.

VBK har testet Rajko Lekic i et par dage. Det har ikke helt været nok til at overbevise om, at han skal have en kontrakt. Men han eller en anden angriber er fortsat ikke udelukket.

- Kim Brink kører dialogen med Rajko. Vi ville gerne have haft ham med i en træningskamp, men det takkede han nej til, så vi er ikke kommet så meget videre med ham.

- Angrebet tæller Nicolaj Agger, der er startet med lovende med to mål i to testkampe, Thomas Mikkelsen, der notorisk får mange minutter qua sin energi, Bedi Buval, som vi glæder os meget til at få i gang, Oliver Thychosen, som jeg personligt forventer mig noget af nu, hvor han er ovre sine småskavanker, og så har vi også Andreas Albers.

- Dermed dog ikke sagt, at der ikke godt kunne komme en angriber mere ind. En angriber, der kan lave mål, er altid velkommen, siger Hansen.

Den estiske angriber Kaimar Saag og midtbanespilleren Lasse Kronborg er begge ude resten af sæsonen med knæskader.

lørdag den 9. februar 2013

DBU: Godt Weighorst for international erfaring

Morten Wieghorst er ny assistenttræner i Swansea, og elitechef i DBU, John Helt, mener, det er attraktivt for DBU, at en dansk træner kommer ud og høster international erfaring.
Morten Wieghorst har forladt sit hverv som dansk U21-landstræner et lille halvt år før tid og er tiltrådt som assistenttræner i Swansea. DBU har dog sikret sig, at Wieghorst står i spidsen for U21-drengene i deres næste tre kampe. Derudover har man aftalt, at man kan hive Wieghorst hjem, hvis man får brug for ham til en stilling omkring A-landsholdet.
Selvom DBU er kede af at tage afsked med Wieghorst, glæder man sig over, at en dansk træner kommer ud og høster værdifuld international erfaring.

- Det har været så attraktivt for Morten, og også for dansk fodbold at vi sender trænere ud på den måde. Vi har både grædt og leet omkring det her. Vi har i mange år diskuteret, hvordan vi får vores trænere til udlandet, og det her er et eksempel på, at det er lykkedes. Det synes vi er fantastisk, siger elitechef i DBU, John Helt, til bold.dk.

Fodboldforbundet regner med at have en afløser på plads for Wieghorst inden for de kommende måneder. Når den ny træner er klar, skal han sparre med Wieghorst.

- Vi satser meget stærkt på at lave en overlevering, så den nye træner er sammen med Morten i juni måned op til den første vigtige kvalkamp 9. juni (mod Estland, red.). Vi håber også meget på at kunne lægge en forberedende kamp lige op til, så vi kan få en perfekt overlevering, så alt det, Morten har arbejdet med, bliver videregivet til den næste, siger John Helt.

Selvom DBU håbede at forlænge med Wieghorst, har man gjort sig overvejelser om, hvad en afløser skal være for en type.

- Vi kigger lidt bredt og har stillet nogle forskellige kriterier op. Det kan være elementer som, om han har været eneansvarlig. Har han leveret resultater? Har han erfaring fra højeste niveau? Har han selv spillet på højeste niveau? Har han international erfaring? Hvad for en træneruddannelse har han? Og hvordan ser han på vores spilfilosofi, og hvordan er hans fodboldfaglighed? siger John Helt.

- Og så er der noget om de menneskelige kvaliteter: Er han en ildsjæl? Kan han formidle til sine trænerkollegaer? Kan han være med til at trække talentlæsset? Formår han at være tovholder? Det er de kriterier, vi har skitseret. Processen har været i gang i et stykke tid. Vi vil bare gerne være rigtig omhyggelige og være lige så succesfulde eller heldige, som vi var med Morten, slutter DBU’s elitechef.

41-årige Morten Wieghorst overtog hvervet som U21-landstræner i sommeren 2011 men er altså nu klar til at assistere Michael Laudrup i Swansea. DBU leder forsat efter en erstatning for Weighorst

Michu usikker på Laudrup

Swansea-topscorer Michu føler sig ikke sikker på, at man får lov at beholde Michael Laudrup til næste sæson.
Michael Laudrup har succes med Swansea, og topscorer Michu skjuler ikke sin beundring for danskeren. Han er dog ikke sikker på, at Laudrup bliver i klubben til næste sæson.
- Han vil til tops. Der er ikke mange, spillere og trænere, der kan gå hele vejen til den absolutte top. Hvis andre klubber vil have ham, er det godt for ham, siger Michu til The Sun og fortsætter:

- Jeg mener, han vil kunne være træner i Real Madrid, Barcelona eller Manchester United. Jeg håber, han bliver her, men jeg er ikke sikker på, hvad der sker til sommer.

- Han er den bedste manager, jeg har arbejdet under. Han giver os spillere frihed til at spille. Vi er otter i ligaen og i en pokalfinale. Det er en klub i rivende udvikling.

Laudrup har kontrakt med Swansea til 2014, men klubben har åbent op for en snarlig forlængelse.

Wenger: Strammere Doping kontrol

Arsene Wenger opfordrer til meget strammere dopingkontrol i fodbold.
I forhold til andre sportsgrene er fodbolden sluppet nådigt i forhold til de store dopingskandaler. Men Arsenal-manager Arsene Wenger er nu heller ikke helt tilfreds med den kontrol.
- Ærligt talt, synes jeg ikke, vi gør nok. Det er meget svært for mig at tro på, at der er 740 spillere ved VM og nul problemer. Der sker hver gang, men statistisk - selv i forhold sociale stoffer - virker det til, vi kan gøre det bedre, siger Wenger ifølge Skysports og fortsætter:

- Når UEFA har en dopingkontrol, tager de ikke blod, kun urin. Jeg har mange gange bedt om at få det ændret. Nogle gange skal man vente to timer efter en kamp, så blod vil også være hurtigere. Vi kan komme dybere med blod.

- Jeg håber, problemet ikke er så stort i England, men vi må finde ud af det og forbedre kontrollen. Jeg støtter det. UEFA er klar til det, men der er nogle etiske problemer, for alle skal acceptere, at de tager blod. Og det er alle ikke klar til.

Den spanske dopinglæge Eufemiano Fuentes er i disse dage for retten, og her er der blevet bevist en forbindelse til Primera Divisions-klubben Real Sociedad.

Farlige Frank: Meget talentfuld FCM-trup

Frank Kristensen har oplevet en mere utålmodig og uerfaren FC Midtjylland-trup end tidligere, men også en meget talentfuld og lovende gruppe.
Efter en smuttur til Randers FC er klubikonet Frank Kristensen tilbage i FC Midtjylland, hvor han håber på en aftale. Han har trænet med hele opstarten og har oplevet en trup, der ser meget anderledes ud end den han forlod i januar 2011.
- Man kan godt mærke, at truppen er meget ung. Mange af dem har en enorm speed, så nogle dage går det godt, og andre dage kan jeg måske føle mig lidt gammel, siger Kristensen med et grin.

- De unge spillere mangler måske lidt tålmodighed. De skal blive bedre til at træffe rigtige beslutninger oftere. Man behøver måske ikke altid vinde bolden tilbage fra modstanderen lige med det samme. Det er i hvert fald noget, der er blevet trænet på her i opstarten, siger Kristensen, der dog ikke vil være med til at kalde truppen dårligere end den, han forlod:

- Nej, det synes jeg ikke. Vi havde på et tidspunkt selvfølgelig et virkeligt, virkeligt stærkt hold, inden mange blev så gode, at de røg til udlandet. Men nu er der et nyt kuld, og når jeg kigger mig omkring, så er det helt vanvittigt meget talent i den her trup. Især individuelt er der mange store talenter. Jeg tænker; hvad kunne det ikke være blevet til, hvis jeg bare havde en brøkdel af det talent.

Kristensen runder 36 år til marts, og han er begyndt for længst begyndt at overveje tiden efter fodbolden.

- Jeg påbegynder faktisk massøruddannelsen til marts. Det er ikke sikkert, at det skal være det, men jeg vil i hvert fald gerne blive inden for fodbolden. Og helst i en funktion ude på banen. Hvis FC Midtjylland kan bruge mig i en trænerfunktion, så vil jeg da nok slå til.

- Men jeg ved ikke, om jeg har potentialet til på sigt at være cheftræner. Én ting er at guide de unge spillere på træningsbanen, én anden ting er at være cheftræner. Jeg tror, det er et meget stort spring, og jeg skal nok lige have snust til det, før jeg bestemmer mig, siger Kristensen.

Endnu har FCM og Kristensen ikke lavet en aftale, men begge parter har virket åbne for idéen.

Roberto Mancini utilfreds med FFP

Manchester City-manager Roberto Mancini er ikke tilfreds med de kommende økonomiske restriktioner i engelsk fodbold.
Det skal være slut med overdrevne indkøbsfester og store underskud, der bliver dækket af rige ejere. Det vedtog de engelske fodboldbosser fredag, da man, som en del af UEFA's krav til Financial Fair Play, blandt andet besluttede, at for store underskud fremover skal give pointstraf.
Manchester City stemte forgæves i mod, og manageren Roberto Mancini skjuler ikke, at han er træt af de nye regler.

- Jeg er ikke enig. Hvis jeg var en rig mand, ville jeg have lov at bruge alle mine penge på mit hold. Jeg er ikke enig med disse regler, men det er bare min personlige mening, siger Mancini ifølge The Independent og tilføjer:

- Hvis en normal klub, der ikke er rig, vil købe en spiller, kan de måske få ham for 75 millioner kroner. Hvis Manchester City går efter samme spiller, vil den sælgende klub have 225-275 millioner kroner.

De nye regler betyder ligeledes, at de rigeste klubber fremover kun må øge sit lønbudget med fire procent per sæson.

fredag den 8. februar 2013

Drogba: Vil vinde ChL med Galatasaray

Didier Drogba sigter mod sit andet Champions League-trofæ. Denne gang skal det vindes med tyrkiske Galatasaray.
Ivorianske Didier Drogba spillede en stor rolle, da Chelsea i maj sidste år vandt Champions League. Det var samtidig Drogba sidste kamp for englænderne, som han forlod til fordel for kinesiske Shanghai Shenhua.
Nu er han imidlertid tilbage i Europa, denne gang på en 18 måneder lang kontrakt med Galatasaray.

- Jeg kommer til Galatasaray for at vinde Champions League. Galatasaray er en fantastisk klub. Ikke blot i Tyrkiet, men i Europa, siger Drogba til Milliyet.

- I denne sæson er de nået frem til ottendedelsfinalerne i Champions League. Jeg vil vinde trofæet for anden gang, denne gang i Galatasarays trøje, og jeg tror på, at det er muligt.

Drogba afslører, at Galatasaray allerede for et år siden ville have ham, men dengang sagde Chelsea nej.

onsdag den 6. februar 2013

Øland: Vi beholder pengne vis i siger nej til pengne

Det er ikke muligt at sige nej til de penge, som Spillerforeningen indkræver på vegne af sine medlemmer. I så fald ender pengene hos spillernes fagforening.
Både Per Nielsen og Daniel Agger har offentligt udtalt, at de ikke er interesseret i at modtage de penge, som de ifølge den gældende overenskomst har ret til. Det kan dog bare ikke lade sig gøre. Det bekræfter Spillerforeningens direktør Mads Øland.
- Det er op til fagforeningen at bestemme, hvad den vil gøre, og vi har i bestyrelsen besluttet at gøre krav for alle vores medlemmer. Det har vi gjort, fordi ingen skal føle sig presset til at sige enten ja eller nej, siger Spillerforeningens direktør, Mads Øland til sporten.dk.

Øland fortæller at det er almindelig praksis. Afstår en spiller fra retten til pengene, bliver pengene i Spillerforeningen.

- Så bliver pengene i Spillerforeningen, og så beslutter bestyrelsen, om de skal investeres i efteruddannelse eller andre projekter, der kan komme medlemmerne til gode, siger Øland.

Hvis eksempelvis Per Nielsen ønsker at hjælpe Brøndby, skal han tage imod pengene, og efterfølgende aflevere dem til klubben. Siger han nej, vil pengene altså ende hos spillernes fagforening.

Mike Jensen til Rosenborg

Mike Jensen har her til aften skrevet under på en fireårig kontrakt i norske Rosenborg. Det erfarer bold.dk. Han bliver præsenteret inden for kort tid.
Mike Jensen har stået uden klub, siden han ved nytår forlod Brøndby IF, men nu er midtbanespilleren kommet på plads i en ny klub.
Mike Jensen har således bestået lægetjek og skrevet under på en fireårig aftale i norske Rosenborg. Det erfarer bold.dk. Jensen bliver præsenteret inden for kort tid på et pressemøde.

I Rosenborg bliver Mike Jensen holdkammerat med Nicki Bille, som han kender fra U21-landsholdet, og Tobias Mikkelsen, som også har en fortid i Brøndby.

Rosenborg sluttede på tredjepladsen i Tippeligaen i sidste sæson og vandt senest det norske mesterskab i 2010.

Agger: Brøndby skyler ikke penge til mig

Landsholdsspiller Daniel Agger vil ikke have til eventuelle feriepenge, Brøndby skylder ham. Og han håber klubben kan redde sig ud af problemerne.
Brøndby skal betale en stribe tidligere ansatte et beløb tilbage i feriepengesagen, men man behøver ikke finde nogen penge frem af kassen til Daniel Agger. Landsholdsspilleren afstår fra at modtage noget.
- Jeg har sagt nej til feriepengene. Der har jeg gjort, fordi jeg vil rigtigt gerne hjælpe en klub i nød, siger Agger til sporten.dk og fortsætter:

- Det er en klub, der betyder rigtig meget for mange mennesker. Det er en klub, som har problemer og har brug for hjælp. Og jeg vil gerne være med til at hjælpe, og det håber jeg også, at der er rigtig mange andre, der vil.

Liverpool-spilleren håber det bedste for sin ex-klub, der slås med økonomiske vanskeligheder.

- Jeg ved, der er rigtigt mange mennesker, for hvem det ligger nært at hjælpe klubben, og det tror jeg også, der er brug for nu. Dansk fodbold er ikke tjent med, at BIF ikke er i Superligaen. Det ville være så hårdt et slag for mange, hvis den lukkede. Det er ikke kun en fodboldklub. Det er meget mere - ikke mindst på Vestegnen. Så det må simpelthen ikke ske, siger Agger.

Agger forlod Brøndby i januar 2006. Feriepengesagen gælder sager fra 2004 og frem.

tirsdag den 5. februar 2013

Balotelli scorer i debutkamp for AC Milan

Det er ikke mange dage siden, at Balotelli ankom til San Siro, efter den kontroversielle angriber blev solgt af Manchester City til AC Milan i januar transfervinduet, og han nåede knapt nok at trække i den rødsorte trøje for første gang, før han fik to målscoringer på samvittigheden for sin nye klub.

Balotelli scorede nemlig begge af Milans mål i deres kamp mod Udinese søndag aften, som endte 2-1, og dermed har det italienske fodboldtalent fået en drømmestart for AC Milan, men efter kampen udtalte han dog til de internationale fodbold nyheder, at han stadigvæk skal arbejde med sin form.

”Det var meningen at jeg skulle sidde kampen over og Pazzo Pazzini skulle have spillet, men han havde et problem. Jeg spillede fra start af og det gik godt,” udtalte Mario Balotelli ifølge Goal.com efter kampen.

Balotelli, som var med i Milans startopstilling grundet en skade som Giampaolo Pazzini stødte på under træning, scorede sit første mål for Rossoneri 25 minutter inde i første halvleg, og i slutningen af anden halvleg lykkedes det angriberen at score endnu engang og få bragt en sejr i hus for AC Milan, som fik tildelt straffespark i overtid.

”Jeg er glad, også selvom kampen var svær. Jeg er stærk, men mine ben er stadigvæk tunge. Jeg har ikke spillet mange kampe og jeg skal træne en del,” konkluderede Balotelli efter kampen.

Balotelli blev købt af AC Milan for næsten 165 millioner danske kroner i slutningen af januar måned. Det var ellers ikke forventet, at den norditalienske topklub havde i henseende at købe angriberen, og klubbens bestyrelse havde flere gange været ude i medierne for at udtale, at de ikke var interesserede i at købe ham. Alligevel blev pennen dog sat på papiret til sidst, og det lader til at have været et godt køb for klubben, som har været ramt af krise i Serie A sæsonen 2012/13, men som nu ligger på en fjerdeplads i den italienske ligatabel.

AC Milans næste kamp er mod Cagliari på udebane. Kampen spilles søndag den 10. februar, og hvis du interesserer dig for betting kan du følge med i de seneste odds nyheder hos bet365, hvor du også kan se gode live fodbold billeder.

 

Skrevet af Asta Nielsen

Danske klubber passer bedre på pengne

De økonomiske problemer i Brøndby, så har de danske klubber noget at rose sig selv for, når de sammenligner deres økonomi med resten af fodbold-Europas.

Ny rapport fra UEFA viser, at Superliga-klubberne er en af de ligaer, som bruger færrest penge på spillerkøb.

Det lyder måske meget logisk, når man tænker på, at Superligaen langtfra kan prale af, at være en af Europas største ligaer. Men UEFA har taget sammenlignet de europæiske lande alt efter, hvor stor en procentdel de ligaerne bruger på spillerkøb i forhold ligaens samlede lønudgifter.
Og her ligger de danske klubber altså langt under gennemsnittet.

De danske klubber bruger 17% på spillerkøb i forhold til lønninger. Det betyder, at for hver 100-kronerseddel der bliver brugt på løn, så bruger klubberne i Superligaen 17 kroner på nye spillere.

Det er flot i forhold til gennemsnittet i de europæiske ligaer, hvor der bliver brugt over dobbelt så meget på spillerkøb, nemlig 36 %.

Og spørger man Deloittes sportsøkonom, Jesper Jørgensen, så skyldes det, at de danske klubber er blevet meget bedre til at udnytte de spillere, de i forvejen har i tuppen.

- Tilbage i 2008 brugte de danske klubber flere penge end nogensinde før på transfers. Det skyldtes en god TV-aftale, som fik priserne på spillere til at stige i hele Europa, og de danske klubber begyndte at købe mange udenlandske spillere.
- Det er de gået væk fra igen. I stedet for bare at købe en ny spiller, så forsøger man nu, at gøre mere brug af klubbens egne talenter, og få de få spillere, som klubben køber til at fungere på holdet, så klubben kan bruge ham i hele hans kontraktperiode, lyder forklaringen fra Jesper Jørgensen.

Rumænien er det land der topper listen. For hver 100-kronerseddel de bruger på løn, bruger de 54 kroner på nye spillere. I Ukraine er det tal på 51 kroner, mens Spanien og England følger efter med henholdsvis 47- og 45 kroner.

Okore: Der var interesse fra Premier League

FC Nordsjælland-stopperen Jores Okore bekræfter, at der har været interesse fra Premier League, men planen har hele tiden været et sommerskifte.
Jores Okore kom igennem transfervinduet uden at smide FC Nordsjælland-trøjen. Der var dog interesse for midtstopperen, selvom han hele tiden forventede at vente til sommer med at skifte.
- Selvfølgelig har der været nogle henvendelser, og der har været klubber, som har kigget på mig og snakket med FCN og med min agent, siger Jores Okore til bold.dk.

- Der har ikke lige været det, som gjorde, jeg kunne komme af sted nu. Det har også hele tiden været planen, at jeg nok skulle blive til sommer. Derfor er jeg hverken overrasket eller skuffet, siger han.

Den stærke midstopper har blandt andet været sat i forbindelse med engelske Fulham, mens der også har været et vildt rygte med Manchester United.

- Der har været lidt forskellige interesse fra England, Frankrig og så videre. Også fra Premier League, ja. Men jeg var i Arizona i størstedelen af transfervinduet, så detaljerne har min agent styr på, siger Okore.

20-årige Jores Okore var i januar med Ligalandsholdet på tur i USA. I morgen er han med, når A-landsholdet spiller testkamp ude mod Makedonien.

Alberto Malesani overtager jobbet i Palermo

Alberto Malesani overtoger trænerjobbet i Palermo, efter at Gian Piero Gasperini i går blev fyret i den sicilianske Serie A-klub.
Palermo - og navnlig præsident Maurizio Zamparini - fyrede i går Gian Piero Gasperini som cheftræner. Nu har klubben fundet en ny mand til det varmeste trænersæde i Europa.
- Palermo kan offentliggøre, at man har betroet Alberto Malesani med opgaven at lede holdet. Malesani har første træning i eftermiddag og bliver præsenteret i morgen, skriver Palermo på sin hjemmeside.

Alberto Malesani har tidligere værret træner for blandt andet Bologna, Fiorentina, Siena og Udinese.

I løbet af de seneste godt to år har Palermo og Zamparini skiftet træner ikke mindre end otte gange.

Farlige Frank på pletten i Midtjylland

Veteranen Frank Kristensen scorede igen og blev matchvinder for FC Midtjylland, da Superliga-mandskabet i eftermiddag slog Vejle-Kolding 2-1.
Snart 36-årige Frank Kristensen ønsker sig en aftale med hjerteklubben FC Midtjylland, og han gør sit til at overtale ledelsen til at give ham en sådan. Forleden nettede veteranen således i 3-0-testsejren over Randers FC, og i eftermiddagens test mod Vejle-Kolding var han igen på pletten.
Kristensen startede dog på bænken og så herfra VBK's nye angriber Bedi Buval bringe 1. divisionsholdet foran 1-0 efter godt et kvarters spil, da franskmanden var sidste mand på kuglen efter et hjørnespark.

Endnu et hjørnespark udløste 1-1 efter 35 minutter. FCM-talentet Andre Rømer headede bolden over VBK-keeper Nicolaj Christensen efter et Frederik Møller-hjørnespark. Og således var det remis efter de første 45 minutter, hvorefter FCM skiftede 10 mand ud til anden halvleg - blandt andet blev genansatte Kristian Ipsa og altså Frank Kristensen smidt i spil.

Og mindre end ti minutter henne i anden halvleg havde Kristensen lynet. Han bragte således FCM på 2-1, da han sparkede en løs returbold i kassen efter Rilwan Hassen havde afsluttet.

Det blev også opgørets sidste træffer. FCM fulgte på den måde 3-0 over Randers FC op med 2-1 over Vejle-Kolding. Lørdag drager midtjyderne på træningslejr.

Frank Kristensen prøvetræner i øjeblikket med hos FC Midtjylland, hvor han prøver at overtale klubben til at "gifte sig med ham igen"

mandag den 4. februar 2013

Officelt: Emil Lyng til Esbjeg

Efter en vellykket prøvetræning har Esbjerg skrevet kontrakt med offensivspilleren Emil Lyng frem til sommeren 2014.
Den tidligere U21-landsholdsspiller Emil Lyng har de seneste uger vist sig frem hos Esbjerg fB, og det har nu udmøntet sig i en halvanden år lang aftale mellem parterne.
- Det er en meget spændende spiller, vi nu får tilført til truppen. Vi har fulgt ham tidligere og ville gerne have ham til Esbjerg, da han var et af landets største talenter. Nu har vi kunnet se ham an her i nogle uger, og vi tror på, at han kan komme tilbage på sit tidligere niveau. Emil Lyng er ikke hentet som en redningsmand foros her i foråret. Vi ser det mere som et langsigtet projekt og er klar til at give ham chancen, siger cheftræner Jess Thorup til klubbens hjemmeside.

Lyng har været plaget af skader de seneste sæsoner, men håber at komme i omdrejninger i EfB.

- Jeg mærker intet til skaderne og glæder mig nu til at lægge alt det bag mig og kun tænke på fodbolden. Derfor er jeg også utrolig glad og stolt af, at Esbjerg kan se mulighederne i mig. Det var mit mål med prøveopholdet her, og jeg ved hvilke ting, jeg skal arbejde videre med nu. For jeg er vidende om, at jeg formentlig ikke skal spille en hel kamp i forårspremieren den 4. marts, da jeg stadig skal bygge på formen og det taktiske, men jeg håber og tror på, at jeg kommer til at kunne hjælpe holdet i foråret, siger Emil Lyng.

Lyng har klubber som AGF, Lille, Zulte Waregem, Lausanne og FC Nordsjælland på CV'et.

Spilleforeningen kræver fuld betaling

Spilleforeningens direktør Mads Øland glæder sig over, at Brøndby har betalt de første fire millioner kroner i feriepengesagen, men klubbens plan om at prøve de øvrige sager falder ikke i god jord.
Brøndby præsenterede i dag klubbens redningsplan, der blandt andet indebar, at man har betalt de skyldige fire millioner kroner til tre spillere som en del af feriepengesagen.
De øvrige sager vil klubben prøve ved voldgiftsretten, men det stiller Spillerforeningen sig uforstående overfor, da der allerede er dannet præcedens på området. Foreningens krav forbliver derfor de samme.

- Det er glædeligt, at Brøndby IF nu har besluttet at betale spillerne og de øvrige ansatte i klubben løn for januar, samtidig med at det skyldige beløb for de tre prøvesager på ca. 4 mio. kr. udbetales, siger direktør Mads Øland i en pressemeddelelse.

- Vi har yderligere krav for i alt 91 spillere, og det er ikke nødvendigt at føre disse sager i Fodboldens Voldgiftsret, da parterne inden retssagen blev enige om, at de tre prøvesager skulle danne præcedens. Restbetalinger for de øvrige spillere skal derfor falde, og vi vil rette henvendelse til Divisionsforeningen og Brøndby IF for at drøfte, hvordan det kan ske, siger han.

Det anslås, at det resterende beløb i feriepengesagen ligger i omegnen af 26-27 millioner kroner.

José Mourinho tilbage til Chelsea

Roman Abramovich og José Mourinho skiltes ikke som gode venner, da portugiseren i september 2007 blev fyret i Chelsea. Men nu kan han meget vel være på vej tilbage til Stamford Bridge. Således skriver Daily Mail, at Mourinho og Abramovich forhandler om et samarbejde fra næste sæson.
Klubbens nuværende træner Rafael Benitez er blevet betragtet som en overgangsfigur, siden han kom til klubben, og ingen forventer, at han fortsætter efter denne sæson, hvis han da overhovedet får lov at gøre den færdig. I weekenden tabte Chelsea 3-2 til Newcastle og er nu 16 point efter Manchester United i toppen af Premier League.
Lige så dårligt går det for José Mourinho og Real Madrid i Spanien. De løb i weekenden ind i et pinligt nederlag til Granada og er nu 15 point efter FC Barcelona i toppen af Primera Division.
Det har igennem længere tid været betragtet som et faktum, at Mourinho forlader Real Madrid til sommer, selv om ingen af parterne har bekræftet det.

Wichmann dømt for matchfixing

DBU har valgt at idømme Kristoffer Wichmann seks måneders karantæne for matchfixing på Niveau 1, altså spil på en kamp, han selv har deltaget i.
Før jul meldte DBU ud, at man undersøgte en matchfixingsag på det såkaldte Niveau 2. Det betyder, at der er om matchfixing i organiseret fællesskab, så processen med at undersøge sagen har stået på i nogen tid.
Nu er sagen dog foreløbigt afsluttet fra DBU's side, på et pressemøde mandag eftermiddag offentliggjorde forbundet sagens involverede parter, heriblandt FC Vestsjælland-spilleren Kristoffer Wichmann.

Han er blevet idømt et halvt års karantæne, som følge af en Niveau 1-sag. Han skal have spillet på en pokalkamp mellem FC Vestsjælland og Ballerup-Skovlunde, ligesom han har foranlediget spil på yderligere en kamp.

Sagen hænger til dels sammen med pokalopgøret mellem Vanløse og Hvidovre i pokalen i august 2011. Her var der spillet store summer på Hvidovre-sejr, og to af de personer, som havde spillet store beløb, har fortalt til DBU, at spillene var sat på vegne af Kristoffer Wichmann.

En række af kuponerne, der blev spillet, indeholdt kombinationen af Hvidovre- og FC Vestsjælland-sejr.

Stokholm har forlænget

36-årige Nicolai Stokholm har forlænget sin kontrakt med FC Nordsjælland. Han er nu på kontrakt frem til sommeren 2014.
Nicolai Stokholm har oplevet en fodboldmæssig opblomstring for FC Nordsjælland i de senere år, men midtbanedynamoen har rundet de 36 år. Det betyder dog mindre for anføreren og klubben. Parterne er nu blevet enige om at forlænge aftalen, så han er på kontrakt frem til sommeren 2014.
- Det er rigtig positivt, at vi ovenpå et meget hektisk transfervindue nu også er kommet til enighed med anføreren om en forlængelse. Det betyder, at vi kan fastholde kontinuiteten med en Nicolai Stokholm, som, om nogen, har symboliseret den fremgang, vi har haft som klub, siger sportschef Jan Laursen til klubbens hjemmeside.

- ’Stok’ går altid forrest både på og udenfor banen, så derfor er det en fantastisk god nyhed for klubben og alle der holder med FC Nordsjælland. Vi er i gang med at bygge på til fremtiden, og det er meget glædeligt at Nicolai Stokholm med forlængelsen bliver en del af den proces.

Stokholms hidtidige kontrakt løb til sommeren 2013.

Brøndby: Vi er åbne for Mike Jensen

Brøndby har netop meddelt, at klubben har fundet grundlag for at fortsætte driften frem til den planlagte kapitaltilførsel senere på foråret. Spillerne har fået fuld løn for januar, og dermed har klubben umiddelbart afværget en truende konkurs.

Mens økonominen altså foreløbigt er reddet, vil der også være penge til at investere i spillertruppen, fortæller direktør Tommy Sommer Håkansson. Direkte adspurgt af TV 2 News, om klubben vil skrive kontrakt med Mike Jensen, svarer han:
- Det kunne vi sagtens ja.

Dog forklarer han også, at man ikke skal forvente den store transferaktivitet i klubben. Transfervindet er som bekendt lukket, men i tilfælde hvor spillere er transferfrie som Mike Jensen, kan klubben frit skrive kontrakter.

Arsene Wenger: Svært at købe spillere i Januar

Arsene Wenger har været udsat for meget kritik, efter det ikke lykkedes ham at hente andre end den spanske venstreback, Nacho Monreal, fra Malaga.

Arsenal, som blev sat i forbindelse med både David Villa og Fiorentinas montegrinske angriber, Stevan Jovetic, har altså ingen nye offensive kort at spille ud i foråret, når de skal forsøge at kæmpe sig tilbage på 4. pladsen, som giver adgang til Champions League.
- Vi arbejdede utrolig hårdt. Vi kiggede overalt, og jeg ville gerne have tilføjet endnu en spiller til truppen, men vi kunne ikke finde nogen, lyder de forsvarende ord fra Wenger.

- Hvilke spillere købte Manchester United? Hvem købte Chelsea? Liverpool købte, men Manchester City købte heller ikke, og det er én grund til. For topklubberne er det meget svært at styrke sit hold midt i en sæson.

Arsene Wenger kan dog se frem til at få Gervinho tilbage fra Africa Nations Cup, efter Elfenbenskysten søndag blev slået ud af Nigeria.

BIF-Direktør: Dette er Plan B

Brøndby har været i dialog med Spillerforeningen indtil i morges, hvor klubbens sidste forslag blev afvist. Den iværksatte løsning er derfor klubbens Plan B, siger direktør Tommy Håkansson.
I dag har Brøndby offentliggjort, at man har etableret det nødvendige, økonomiske grundlag for at fortsætte driften af klubben frem til den planlagt aktieemission i april-maj. Men denne løsning er klubbens Plan B.
- Vi har haft en dialog med Spillerforeningen indtil i morges klokken 10, hvor de har afslået det forslag, vi har sendt til Spillerforeningen. Det her har været vores Plan B, som vi nu har kørt ud, siger direktør Tommy Håkansson til TV 2 News.

- Vi mener, at det vi har sat af i vores tredje kvartalsmeddelelse, det er det maksimale beløb, dette kan give. På hver eneste spiller, på hver eneste sag, der vil vi udfordre det, vi ved, Spillerforeningen kan komme med, siger han.

Den konstituerede Brøndby-formand indrømmer samtidig, at det har været tæt på at gå helt galt for den traditionsrige klub.

- Som vi også har fremlagt for markedet, har vi forhandlet med Spillerforeningen i en lang periode, hvor vi har forsøgt at lave et positivt resultat. Konkurs? Jamen, vi har været tæt på, siger Håkansson.

Brøndbys iværksatte plan indebærer, at man har betalt det skyldige beløb på fire millioner kroner til de tre spillere i feriepengesagen, mens man vil prøve de øvrige sager i retten.

Brøndby: Klubben reddet!!!

Brøndby er reddet for denne gang. Klubben meddeler, at man har etableret grundlag for normal drift frem til kapitaltilførselen i foråret.
Brøndbys medarbejdere har måttet vente længe på januar-lønnen, men nu tikker den snart ind på kontoen. Klubben meddeler, at man har sikret grundlag for normal drift frem til kapitaltilførslen senere på foråret.
- Vi er rigtig glade for, at vi har fået skabt grundlaget for at videreføre Brøndby IF frem til kapitaltilførslen. Og vi er meget, meget glade for, at vi har sikret medarbejderne deres fulde løn, ikke blot i januar men også fremover, siger direktør Tommy Sommer Håkansson.

Klubben meddeler videre, at man betaler Spillerforeningen fire millioner kroner, som man ved Fodboldens Voldgiftsret er dømt til at betale. Herudover ønsker man uklarheder i yderligere sager om feriepenge og pension undersøgt, før man tager stilling til yderligere betaling.

Brøndby har sikret aftaler med investorer og långivere, samt henstandsordninger med kreditorer, som sikrer klubben frem til kapitaltilførslen, som skal være i niveauet 75-150 millioner kroner.

lørdag den 2. februar 2013

Roma fyrer træner

Serie A-klubben meddelte lørdag, at Zdenek Zeman er færdig som træner hos italienerne. Fyringen kommer efter fredagens hjemmebanenederlag til Cagliari på 2-4. Dermed er det blot blevet til to point i holdets seneste fem ligakampe. Efter nederlaget fredag aften blev der afholdt krisemøde i klubledelsen, og her fandt man altså ud af, at den nuværende sportslige situation er utilfredsstillende.

Inden weekendens øvrige kampe er Roma blot på ottendepladsen med 34 point for 23 kampe. Det er 15 point færre end førerholdet Juventus, som endda har spillet en kamp mindre end hovedstadsklubben.
Midlertidig træner bliver Aurelio Andreazzoli, meddeler Roma.

Ferguson: Beckham holdt sit ord

David Beckham spillede i Manchester United i 11 sæsoner under Sir Alex Ferguson, og selvom de to store egoer ikke ligefrem gik hver til sit som bedste venner, så har Beckham tilsyneladende alligevel vist sin gamle træner ære.

- Han har altid sagt, at han ikke ville spille for en anden engelsk klub efter sin tid hos Manchester United, og David har holdt sit ord. Men jeg tror ikke, at nogen så PSG som den næste klub. Jeg var overrasket. Jeg så det ikke komme, siger Ferguson til Uniteds tv-kanal.
Beckham var ikke med i aftes, da stjernens nye klub vandt 0-4 ude mod Toulouse.

Jan Kristensen: Vi er nød til at reagere

Brøndbys Jan Kristiansen mener ikke, at spillerne længere kan lade stå til. - De ansatte er nødt til at reagere på et tidspunkt, siger han.
Spillerne i Brøndby har ikke fået løn udbetalt for januar måned, men de har givet deres arbejdsgiver en frist til mandag. Bliver den ikke overholdt, må der ske noget.
- Så er vi nødt til at evaluere situationen og se, hvad der er stemning for i truppen, siger kantspilleren Jan Kristiansen til ekstrabladet.dk og understreger, at spillerne kan blive nødt til at reagere.

- Ja, selvfølgelig. Og det tror jeg også godt, at klubben er klar over. Vi kan selvfølgelig ikke blive ved med bare at lade stå til. Som arbejdsgiver er man klar over, at ens ansatte er nødt til reagere på et tidspunkt.

Jan Kristiansen har, sammen med Mikkel Thygesen, været spillernes mand i møderne med ledelsen og Spillerforeningen.

Der skal nu ikke meget til før Brøndby må begære sig Konkurs.

Ibrahimovic vil slutte i Italien

Zlatan Ibrahimovic afviser, at Paris SG er hans sidste klub. En tilbagevenden til italiensk fodbold ligger i kortene.
Zlatan Ibrahimovic skiftede i sommer til Paris SG, og med 20 sæsonmål har det indtil videre været en stor succes. Den 31-årige angriber regner dog ikke med, at han spiller i Frankrig til karrieren slutter.
- Nej, det tror jeg ikke. Min sult efter at spille er fortsat stor, jeg har en kontrakt på to år her og håber, at spille den kontrakt ud. Men i fodbold ved man aldrig, hvad der sker. Da jeg skiftede til Barcelona, sagde jeg dengang, at jeg ville spille der i fem år. Et år senere skiftede jeg klub. Sådan er fodbold, siger Zlatan til Gazzetta dello Sport og løfter samtidig lidt af sløret for fremtidsplanerne:

- Jeg har stadig mit hus i Milano, som jeg skal tilbage til på et tidspunkt. Italien er mit andet hjem, det har jeg altid sagt. Jeg var der i mange år, jeg har lært meget der, og Italien har givet mig meget. Det samme gælder for min familie. Så det er som mit andet hjem.

Den svenske superstjerne startede karrieren i Malmö og har siden været forbi Ajax, Juventus, Inter, Barcelona og Milan, inden turen gik til PSG og den franske hovedstad i sommer.

Manchini: PrL afgøres i Febuar eller Marts

Manchester City-manager Roberto Mancini har ikke opgivet det engelske mesterskabet endnu. Det hele bliver afgjort i februar og marts, siger han.
Manchester United har kurs mod det engelske mesterskab, men holdet går ind i en svær periode med Champions League-kampe mod Real Madrid midt i ligaprogrammet. Det er Manchester Citys mulighed, mener manager Roberto Mancini.
- Det er vigtige kampe for United, så jeg tror, at det bliver muligt at afgøre mesterskabet i februar og marts, siger Roberto Mancini ifølge ESPN.

Midt på ugen måtte Manchester City nøjes med 0-0 mod QPR, men det bekymrer ikke den italienske manager.

- Det ændrer intet. I slutningen af februar vil afstanden være meget lille, tror jeg. I denne liga har et hold aldrig vundet mesterskabet i januar. Vi skal kæmpe indtil april, siger han.

- Hvis de har syv-otte-ni points forspring der, så bliver det svært. Men i øjeblikket har vi en stor chance. I løbet af en sæson har alle hold to-tre uger, hvor de ikke spiller godt, og hvor man ikke kan score, siger Mancini.

Manchester City er i øjeblikket syv point efter Manchester United øverst i Premier League. I sidste sæson nappede City mesterskabet i allersidste spillerunde.