onsdag den 6. februar 2013

Agger: Brøndby skyler ikke penge til mig

Landsholdsspiller Daniel Agger vil ikke have til eventuelle feriepenge, Brøndby skylder ham. Og han håber klubben kan redde sig ud af problemerne.
Brøndby skal betale en stribe tidligere ansatte et beløb tilbage i feriepengesagen, men man behøver ikke finde nogen penge frem af kassen til Daniel Agger. Landsholdsspilleren afstår fra at modtage noget.
- Jeg har sagt nej til feriepengene. Der har jeg gjort, fordi jeg vil rigtigt gerne hjælpe en klub i nød, siger Agger til sporten.dk og fortsætter:

- Det er en klub, der betyder rigtig meget for mange mennesker. Det er en klub, som har problemer og har brug for hjælp. Og jeg vil gerne være med til at hjælpe, og det håber jeg også, at der er rigtig mange andre, der vil.

Liverpool-spilleren håber det bedste for sin ex-klub, der slås med økonomiske vanskeligheder.

- Jeg ved, der er rigtigt mange mennesker, for hvem det ligger nært at hjælpe klubben, og det tror jeg også, der er brug for nu. Dansk fodbold er ikke tjent med, at BIF ikke er i Superligaen. Det ville være så hårdt et slag for mange, hvis den lukkede. Det er ikke kun en fodboldklub. Det er meget mere - ikke mindst på Vestegnen. Så det må simpelthen ikke ske, siger Agger.

Agger forlod Brøndby i januar 2006. Feriepengesagen gælder sager fra 2004 og frem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar