De økonomiske problemer i Brøndby, så har de danske klubber noget at rose sig selv for, når de sammenligner deres økonomi med resten af fodbold-Europas.Ny rapport fra UEFA viser, at Superliga-klubberne er en af de ligaer, som bruger færrest penge på spillerkøb.
Det lyder måske meget logisk, når man tænker på, at Superligaen langtfra kan prale af, at være en af Europas største ligaer. Men UEFA har taget sammenlignet de europæiske lande alt efter, hvor stor en procentdel de ligaerne bruger på spillerkøb i forhold ligaens samlede lønudgifter.
Og her ligger de danske klubber altså langt under gennemsnittet.
De danske klubber bruger 17% på spillerkøb i forhold til lønninger. Det betyder, at for hver 100-kronerseddel der bliver brugt på løn, så bruger klubberne i Superligaen 17 kroner på nye spillere.
Det er flot i forhold til gennemsnittet i de europæiske ligaer, hvor der bliver brugt over dobbelt så meget på spillerkøb, nemlig 36 %.
Og spørger man Deloittes sportsøkonom, Jesper Jørgensen, så skyldes det, at de danske klubber er blevet meget bedre til at udnytte de spillere, de i forvejen har i tuppen.
- Tilbage i 2008 brugte de danske klubber flere penge end nogensinde før på transfers. Det skyldtes en god TV-aftale, som fik priserne på spillere til at stige i hele Europa, og de danske klubber begyndte at købe mange udenlandske spillere.
- Det er de gået væk fra igen. I stedet for bare at købe en ny spiller, så forsøger man nu, at gøre mere brug af klubbens egne talenter, og få de få spillere, som klubben køber til at fungere på holdet, så klubben kan bruge ham i hele hans kontraktperiode, lyder forklaringen fra Jesper Jørgensen.
Rumænien er det land der topper listen. For hver 100-kronerseddel de bruger på løn, bruger de 54 kroner på nye spillere. I Ukraine er det tal på 51 kroner, mens Spanien og England følger efter med henholdsvis 47- og 45 kroner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar