søndag den 19. august 2012

Wenger: Vi manglede flow

Arsenal skuffede i sæsonpremieren lørdag ved kun at spille 0-0 hjemme mod Sunderland, og manager Arsene Wenger erkender, at pasningsspillet og skarpheden manglede hos The Gunners.
Arsenal tog hul på Premier League-sæsonen lørdag mod Sunderland, som dermed var London-klubbens første kamp uden Robin van Persie, der som bekendt er skiftet til rivalerne Manchester United.
Uden Van Persie skulle målansvaret lægges på andre skuldre, men det lykkedes ikke på Emirates lørdag, hvor Arsenal viste, at spillet endnu ikke er helt oppe i omdrejninger.

- Vi investerede, hvad vi kunne. Vores fysiske tilstand er okay, men vi mangler skarphed og flow i øjeblikket for at blive farlige på den sidste tredjedel. De få chancer, vi skabte, dem formåede vi ikke at få udnyttet, siger Arsenal-manager Arsene Wenger til klubbens hjemmeside.

Wenger gav debut til nyindkøbene Lukas Podolski, Olivier Giroud og Santi Cazorla, og Arsenal-manageren roste sidstnævnte for at være med til at skabe næsten alle farlige Arsenal-angreb i opgøret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar