torsdag den 9. august 2012

Olsen regner med Bendner salg

Landstræner Morten Olsen regner med, at Nicklas Bendtner endegyldigt forlader Arsenal denne sommer.
Efter otte år i Arsenal er det endelig tid til at Nicklas Bendtner forlader London-klubben, hvor han har fået det meste af sin fodbolduddannelse. Det mener landstræner Morten Olsen, der er sikker på, at Bendtner bliver solgt denne sommer.
- Der har været en del tøven fra Arsenals side omkring, hvad de vil med Bendtner. Så er han blevet lejet ud, så ville de satse på ham og nu sælge ham. Jeg er sikker på, han bliver solgt inden for en måned, og jeg kan se Bendtner i ligaer som Bundesligaen, La Liga eller i en anden Premier League-klub, siger Morten Olsen ifølge BT.

Nicklas Bendtner har været lejet ud i to omgange. I 2006-07 spillede han 48 kampe i Birmingham, mens han i sidste sæson spillede 31 kampe for Sunderland.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar