torsdag den 17. oktober 2013

Rooney glad og tilfreds i United


Et af sommerens helt store samtaleemner omhandlede Manchester Uniteds Wayne Rooney. Angriberen var langt fra tilfreds med sin situation på Old Trafford, og nu løfter United-angriberen selv noget af sløret, for hvad han var utilfreds med.
-   Jeg fik ikke lov at spille angriber, hvilket skuffede mig. Det kan ikke afvises, at skuffelsen havde indflydelse på mine præstationer, for sidste sæson var ikke min bedste. Alle internt i klubben kendte min holdning til, hvilken plads jeg helst ville spille. Måske bliver jeg midtbanespiller en gang i fremtiden, når jeg ikke har samme fart i benene, men nu vil jeg ikke spille der, fortæller den engelske landsholdsangriber i en live fodbold kommentar til Sky Sports.
 
Hen over sommeren blev en utilfreds Rooney kædet sammen med Jose Mourinho og Chelsea, som gerne så angriberen i London-klubben, men trods flere Chelsea-bud på angriberen blev de alle som en afvist af United-ledelsen.
Mens det har haltet noget for United som hold i starten af denne sæson, så har den engelske angriber haft stor personlig succes. Sammen med angrebskollegaen Robin van Persie har de to stået for hovedparten af Uniteds mål, og det er en glad og tilfreds Rooney, der har masser af spilletid på sin foretrukne position.
- Man bør tydeligt kunne se på mit spil, at jeg er glad og tilfreds nu. Efter David Moyes har overtaget, spiller jeg angriber, og jeg nyder det i fulde drag. Jeg er ikke uvillig til at spille uvante roller, men jeg er angriber, og jeg følte en vis ret til at spille den positiion, siger Rooney.
 
Efter syv runder ligger Manchester United på en noget skuffende niendeplads i Premier League, men det kan David Moyes’ tropper ændre på i næste runde, når Southampton kommer på besøg på Old Trafford.
Flere bookmakere har Premier League odds klar på kampen. Bet365 har United som klare favoritter i opgøret, og giver odds 1,57 på en sejr til Rooney og co.

Skrevet af  Astrid Ovstetun

Ingen kommentarer:

Send en kommentar