onsdag den 2. oktober 2013

Alex Ferguson: Chelsea ville havde mig i 2003

Alex Ferguson stoppede i sommer som manager i Manchester United. Men i 2003 ville Roman Abramovich have ham til Chelsea. Det var han dog ikke interesseret i.

26 et halvt år nåede Alex Ferguson at stå i spidsen for Manchester United, inden han trak stikket i sommer. Men undervejs var der også tilbud fra andre klubber.
I 2003 overtog Roman Abramovich Chelsea, og han ville gerne have Ferguson som manager. Men det var Ferguson ikke interesseret i.

- De brugte en agent til at kontakte mig, da Abramovich først overtog klubben. Og jeg sagde, ’det er udelukket’, siger Ferguson på det amerikanske talkshow Charlie Rose på PBS.

Den 71-årige skotte er rigtig godt tilfreds med at være stoppet som manager. Han mener, at David Moyes nok skal få vendt skuden i United.

- Jeg er ikke interesseret i at være manager igen eller komme op i det røde felt over Manchester Uniteds resultater. Du ville smide dine penge i skraldespanden, hvis du spillede på, at jeg skulle komme tilbage som manager. Jeg har truffet min beslutning, timingen var perfekt. Der er ingen vej tilbage nu. Jeg har et nyt liv nu.

- United er i gode hænder med David Moyes. Han skal nok klare det. Han er en god manager, siger Ferguson.

Ferguson meddelte også sin egen pensionering i 2001, man da kom han på andre tanker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar