onsdag den 21. august 2013

Jan Bech Andersen tilføre Brøndby 65 millioner kr. !!

Brøndby-investoren Jan Bech Andersen vil tilføre klubben yderligere 65 millioner kroner, mens klubben samtidig vil gennemføre en ny emission, der kan tilføre yderligere 55 millioner kroner.

I foråret gennemgik Brøndby en succesfuld aktieemission, og nu vil klubben udvide kapitalen yderligere. Rigmande, Jan Bech Andersen, der allerede er investor, har tilbudt at nytegne sine aktier for yderligere 65 millioner kroner.
- Ved den gennemførte kapitaludvidelse i foråret fik Brøndby IF en række nye aktionærer. En af disse er Jan Bech Andersen, som er blevet så begejstret for strategien og projektet om at genrejse Brøndby IF, at han har tilbudt kontant at nytegne aktier for et bruttoprovenu for selskabet på ca. 65 mio.kr.

- Brøndby IF accepterer dette flotte tilbud med glæde og stor ydmyghed. Det skal tilføjes, at Jan Bech Andersen har lagt vægt på at han ikke ønsker at overtage aktiemajoriteten i Brøndby IF, skriver Brøndby i en fondsbørsmeddelelse.'

Brøndby har samtidig indkaldt til ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 17. september, hvor bestyrelsen foreslår en aktiekapitaludvidelse, der samlet kan indbringe 55 millioner kroner yderligere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar