onsdag den 21. august 2013

Ariel Jacobs fyret - Ståle Solbakken tilbage

FC København har fyret Ariël Jacobs og ansat Ståle Solbakken på en treårig aftale.

FC København har onsdag fyret cheftræner Ariël Jacobs med øjeblikkelig virkning og i stedet genansat den tidligere mestertræner i klubben, Ståle Solbakken.
- Resultaterne vi som klub har opnået på banen de seneste måneder er ikke acceptable for F.C. København, og derfor har vi valgt at ophæve samarbejdet med Ariël Jacobs. Hans generelle evner, personlighed og dedikation sætter vi ikke spørgsmålstegn ved. Det er ene og alene sportslige årsager der ligger bag vores beslutning. siger FCK-direktør Anders Hørsholt i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Ståle Solbakkens kvaliteter som træner er indiskutable, og samtidigt kender han denne klub helt ind til benene og er en del af dens historie. Derfor vurderer vi, at han er den rigtige mand for os både på kort og lang sigt. I første omgang er der et stort stykke arbejde at gøre for at få resultaterne på ret køl. Og derefter skal vores sportslige udvikling og ambitioner fortsætte og indfries, siger Anders Hørsholt.

Solbakkens aftale er treårig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar