torsdag den 13. juni 2013

Giroud: Vi kan kæmpe med om titlen

Olivier Giroud tror på, at Arsenal har spillerne til at kæmpe med om det engelske mesterskab i den kommende sæson.
Det er efterhånden længe siden Arsenal har vundet noget, men det kan der blive lavet om på i den kommende sæson. I hvert fald tror angriberen Olivier Giroud på, at The Gunners kan være med helt fremme i kampen om mesterskabet.
- Hvis vi starter bedre end i den forgangne sæson ved jeg, vi kan kæmpe med om titlen, for vi har et godt sammenspillet hold, og vi har forbedret os meget, siger Giroud til Arsenal Magazine.

- Som individualister har vi også forbedret os gennem sæsonen, især nye spillere som Santi Cazorla, Lukas Podolski og jeg selv.

Arsenal blev i den forgangne sæson nummer fire i Premier League, 16 point efter vinderne Manchester United.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar