fredag den 26. april 2013

Her er Uniteds plan for Anders Lindegaard


Det ligner klart og tydeligt, at Anders Lindegaard er blevet distanceret af spanske David De Gea i kampen om at være førstemålmand i Manchester United. Med en alder på 29 år kunne man derfor ikke fortænke Lindegaard i at ville søge nye udfordringer, men det bliver ikke med klubbens gode vilje.
De ser nemlig, at Lindegaards kvaliteter er med til at presse David De Gea til at blive bedre.
-Vi må give manageren det, som han vil have. Han ønsker konkurrence, og det er det, som Anders giver. Han konkurrerer med David De Gea. Manageren ønsker konkurrence på alle pladser, så det er derfor Anders er her, siger Manchester Uniteds målmandstræner Eric Steele til tv2.dk.
-Anders har fået chancen, og når det sker igen, så skal han slå til. Han skal sige til De Gea ’Hvis jeg får trøjen, er det op til dig at tage den fra mig igen’. Det er Manchester United-mentaliteten, fortsætter han.
Træneren mener ikke, at det skader Lindegaard at være så meget på bænken, som det er tilfældet.
-Naturligvis kan han udvikle sig i vores træningsmiljø. Der er noget galt, hvis han ikke kan, når han træner med spillere som Giggs, Scholes, Van Persie og Rooney. Kvaliteten af træningen er lige så stor, som de kampe, de spiller. Men han skal naturligvis tage alle de chancer, han kan få, og arbejde hårdt hver dag – hvilket han også gør, forklarer Steele.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar