fredag den 4. januar 2013

Viktor Fischer: vil overhale andre angriber

Viktor Fischer forventer ikke genvalg til det danske landshold, men Ajax-kometen håber på, at han igen kommer med blandt Olsens udvalgte.
Efteråret bød på enorm succes for 18-årige Viktor Fischer. Den unge Ajax-spiller etablerede sig i sin hollandske klub, og præstationerne her førte til, at han i november måned debuterede på det danske A-landshold mod Tyrkiet.
I starten af næste måned spiller A-landsholdet igen, men Fischer tør ikke forvente et genvalg.

- En ting er at håbe, en anden ting er at tro det, og en tredje ting er at forvente det. Jeg vil nok være i en blok der håber på, at jeg kan få lov til at være med igen i 2013, siger Fischer til bold.dk.
- Siden vi var afsted i Tyrkiet, er der sket meget i en positiv retning, så på den måde synes jeg at det ser godt ud for min udvikling, men jeg vil aldrig stå og fortælle, hvem Morten skal vælge.
- Det er overhovedet ikke mit valg. Hvis han mener at jeg er dygtig nok til at være med omkring holdet igen, vil jeg være ekstremt stolt, og jeg ville da stå og lyve hvis jeg ikke sagde, at jeg håber på det.
Den unge offensivspiller ved godt, at der er andre spillere, som er højere i landsholdets hierarki.
- Jeg er helt sikkert ikke forrest i køen, og det er jeg udmærket godt klar over. Min rolle er så at håbe på at jeg over tid, kan blive dygtigere end de, om det er en, to, tre eller fire der er foran mig i køen, siger Fischer.
- Men uden at sætte tal på, er det et langsigtet mål, men jeg ved, at det kan lade sig gøre. om det kan ske allerede til næste landskamp, det ved jeg ikke engang selv, om jeg tror på. 
Landsholdet må undvære en skadet Nicklas Bendtner, når det 6. februar går løs på udebane mod Makedonien.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar