onsdag den 2. januar 2013

Ærglig Bonde: Ærgligt for Lindegaard

Landsholdets assistenttræner Peter Bonde ærgrer sig over, at Anders Lindegaard ligner andetvalg i Manchester United, men ser frem til at se alternativerne på Ligalandsholdet.
Stephan Andersen har mistet sin plads i franske Evian, og efter en del spilletid i starten af sæsonen ligner Anders Lindegaard nu en decideret backup i Manchester United, hvilket ærgrer landsholdets assistenttræner Peter Bonde.
- Sådan er konkurrencesituationen, så jeg ved ikke, om det er overraskende. Jeg synes, at det er mere overraskende, at manager Alex Ferguson har roteret så meget, som han har gjort. Nu ser det desværre ud til, at Ferguson har valgt De Gea. Det er ærgerligt for os, siger Bonde ifølge aoh.dk.

Bonde ser dog frem til at se nærmere på Jesper Hansen og Steffen Rasmussen på Ligalandsholdets tur i januar samt de unge Frederik Rønnow og David Jensen, der også er med på turen.

- Vi har bøvlet med det her for længe, i mange sæsoner efterhånden. Thomas Sørensen spillede heller ikke i Stoke, men gjorde det alligevel godt for landsholdet. Heldigvis har vi mange dygtige målmænd, og nu har vi en ligalandsholdstur i januar, hvor vi kan prøve tre, fire målmænd fra den hjemlige liga.Så må vi se, hvad vi vælger til landskampen mod Makedonien, siger Bonde.

28-årige LIndegaard spillede senest for Manchester United den 1. december

Ingen kommentarer:

Send en kommentar