torsdag den 17. januar 2013

Ny stor tøjaftale i næstved

Næstved har i 18 år spillet i Puma-tøj, men fremover skal Mitre levere de grønne bluser. Aftalen er den største i klubbens historie.
18 år med Puma-tøj er slut i Næstved, der fremover skal have deres grønne trøjer fra en ny leverandør. Den engelske tøjproducent Mitre har tegnet en fem et halvt år lang aftale med sydsjællænderne.
- Dette er den absolutte største og mest omfangsrige tøjaftale i Næstved Boldklubs historie. Vi regner med, at denne aftale vil sætte nye standarder for beklædningsaftaler, og vi ser det som meget mere end en stor sponsor, der træder ind i fællesskabet omkring Næstved Boldklub, siger formand Jesper Frisenholm til klubbens hjemmeside.

- Dette samarbejde skal bidrage til at få såvel Mitre som Næstved Boldklub placeret solidt på fodboldlandkortet over Sjælland.

Mitre leverer i forvejen tøj til blandt andre SønderjyskE og Hobro.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar