Med syv mål i efteråret er den rutinerede målræv Karsten Jensen Næstveds topscorer, og ham får de grønne nu glæde af i mindst ét halvår endnu. Kontrakten med 36-årige Jensen er således forlænget frem til sommer.
- Karsten Jensen har det sidste halve år bevist, at selvom han har rundet de 35 år langt fra er færdig på topplan. Ikke bare som klubbens topscorer med syv fuldtræffere, men også med en super seriøs indstilling og med fight og gåpåmod uanset om han er startet inde, eller er kommet ind som værdifuld joker, siger Næstved Boldklubs sportschef Jesper Sommer.Karsten Jensen har scoret i alt 153 mål for klubben - fire færre end klubrekordindehaver Mogens Hansen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar