AC Milan er kun ude efter en enkelt spiller. Man forhandler om Kaka, men klubben erkender, at økonomien er et problem.
Den italienske storklub AC Milan kædes sammen med mange spillere i transfervinduet, men klubben har kun et mål. I går blev det meldt ud, at man forhandler med Real Madrid om Kaka, og han er den eneste spiller, man forhandler om.
- Vi har kun gang i en forhandling, og det er om Kaka. Det er svært med økonomien, men vi forsøger. Alle tre parter skal arbejde hårdt på det, men ønsket om, at det skal gå igennem, er til stede, siger vicepræsident Adriano Galliani til FootballItalia.- Kaka ønsker at komme her, vi ønsker at hente ham og Real vil sælge - men vi har alle problemer når det kommer til, at få enderne til at mødes. En lejeaftale? Vi må se.
30-årige Kaka spillede i Milan fra 2003 til 2009, hvor han blev solgt til Real for godt en halv milliard kroner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar