lørdag den 19. januar 2013

Maarten Stekelenburg på vej til England

Roma-keeper Maarten Stekelenburg er på vej væk fra Serie A og England er en oplagt destination, bekræfter hans agent.
Den hollandske landsholdskeeper Maarten Stekelenburg er havnet ude i kulden i Roma, og hans agent bekræfter nu, at der er 'seriøse' problemer mellem målmanden og cheftræner Zdenek Zeman.
Omend det endnu ikke er endeligt afgjort, så peger pilen mod et januarexit, og England er en oplagt mulighed.

- Vi sonderer markedet, og hvis vi skal agere, så er vi forberedt på det. Premier League er en af de bedste ligaer i verden, så den vil enhver spiller gerne opleve, siger Rob Jansen til goal.com.

Agenten bekræfter, at Fulham og manager Martin Jol er en mulighed, men der er også andre interesserede klubber. Arsenal er på rygtebørsen én af dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar