Keeper Lasse Heinze har bestemt sig for at forlade Silkeborg senest til sommer, når hans kontrakt udløber. Han afviser ikke en anden Superliga-klub.
Lasse Heinzes tid som førstekeeper i Silkeborg er ved at være forbi. Den udlandshungrende målmand har således besluttet sig for senest til sommer, når kontrakten udløber, at forlade Silkeborg.
- Det har i bund og grund været en svær beslutning, for jeg er super-glad for at være i Silkeborg og glad for min rolle på holdet. Men jeg har kigget mig selv i spejlet og tænkt over, hvad jeg vil med mit liv og min karriere, og derfor har jeg taget beslutningen om, at jeg stopper i SIF, siger Heinze til Midtjyllands Avis. Heinze afviser blankt, at han har en aftale med en anden klub allerede. Han vil fortsat helst til udlandet.
- Men det er blevet lidt svært at komme af sted til udlandet, så derfor er Superligaen absolut en mulighed. Så jeg vil ikke være afvisende overfor en anden superligaklub, siger Heinze.
26-årige Heinze har udover fire sæsoner som fast mand i SIF spillet for FC Midtjylland.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar