- Det her er mit allerbedste bud: Brøndby går konkurs på fredag, siger Fernando Olsen til sporten.tv2.dk.
- Det er min vurdering af situationen. Og den er baseret på nogle værktøjer, man har som analytiker. De er bare svære at bruge i Brøndbys tilfælde, da klubben lyver, manipulerer og kommer med mærkelige udmeldinger. Hvad er det man skal forholde sig til, når man ikke kan stole på, hvad de siger. Al denne forvirring om lønnen er udtryk for en dyb inkompotence. Ledelsen aner ikke, hvad den foretager sig. Og de har omgået sandheden i en grad, så det er løgn. De seneste udmeldinger er blot med til at udstille dem som idioter alle sammen. Det er løgnagtigt. Og faktisk slet ikke værd at kommentere. For hvad skal man tro på? Med den retorik der er blevet ført, vil jeg ikke blive overrasket, hvis konkursmeldingen kommer på fredag, siger Fernando Olsen, der heller ikke tror på klubbens langsigtede planer.
- Jeg savner i den grad en Plan B. For Plan A virker tydeligvis ikke. Og selv hvis det lykkes dem at skaffe lønnen - hvad så? Der kommer jo ingen aktieemission i april. Det er umuligt. Der er ingen , der vil investere i den klub. Ingen kan finde på at investere i en klub med en gæld på over 100 millioner kroner med en håbløs ledelse og en kurs direkte mod 1. division. Det kommer ikke til at ske. Man skal virkelig have et stort Brøndby-hjerte for at kaste sig ud i det projekt. Og dem der har det, er jo allerede blevet afvist, siger Fernando Olsen til sporten.tv2.dk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar