Rio Ferdinand har kontraktudløb i Manchester United til sommer, men manager Alex Ferguson tager situationen med ro.
Rio Ferdinand har igennem mange sæsoner været en del af midterforsvaret i Manchester United, men til sommer udløber den 34-årige stoppers kontrakt. Manager Alex Ferguson har dog ikke søvnløse nætter af den grund. Han regner ikke med, at Ferdinand søger væk.
- Vi går ikke i panik. Jeg tror ikke, Rio vil væk, og som jeg har sagt før, kan han fortsætte med at spille. Jeg tror ikke, han har det samme problem med sin ryg, som han havde for nogle år siden. Der er styr på det nu. Man kunne alligevel ikke forvente, at han skulle spille hver fjerde dag gennem en hel sæson, siger Ferguson ifølge Sky Sports.- Hvile på de rette tidspunkter hjælper ham helt sikkert, og han arbejder meget på sin forberedelse op til kampene med yoga og mange andre ting for at hjælpe ham til spilletid, siger manageren.
Ferdinand har spillet 18 kampe for United i denne sæson.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar