søndag den 20. januar 2013

Arnesen: Kan se tegnigen til det vi vil

Den danske sportsdirektør i Hamburger SV, Frank Arnesen, glæder sig efter et svært første år over fremgangen og begynder at kunne se tegningen til der, hvor man gerne vil hen.
Frank Arnesen overtog forrige sommer rollen som sportsdirektør i den tyske Bundeliga-klub Hamburger SV, og efter et rigtig svært først år, hvor den nordtyske klub kun akkurat klarede sig fri af nedrykning, ser tingene lysere ud i denne sæson.
HSV ligger før årets første kamp i Bundesligaen ude mod FC Nürnberg på en 10.-plads, og de forbedrede resultater har lettet en smule af presset på den danske sportsdirektør.

- Det er kommet mere ro omkring mig. Sidste år var et hårdt år, hvor vi med nød og næppe forblev i Bundesligaen, men i øjeblikket går det meget godt, og de spillere, jeg har købt, har været perfekte. Men alt kan ændre sig i morgen: sådan er denne verden, og det har jeg altid accepteret, siger Frank Arnesen til BT.

- Det er ikke mere end halvandet år siden, vi startede helt fra nul med at bygge det her op, og vi er virkelig på rette vej. Jeg begynder at kunne se en tegning til det, vi gerne vil. I denne sæson skal vi konsolidere os i ligaen, gerne ende i midten, og så er det næste år, det gælder.

Frank Arnesen fortæller, at målet for Hamburger SV i næste sæson er at kvalificere sig til Europa og udfordre de store i Bundesligaen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar