Arsenals Jack Wilshere håber, at holdkammeraten Theo Walcott snart bliver enig med klubben om en forlængelse.
Godt et halvt år før kontraktudløb er der fortsat god gang i sagaen om Theo Walcott. Flere gange er den formodede dato for underskrivelsen af en ny aftale skubbet, og manager Arsene Wenger har på det seneste luftet sine tydelige frustrationer over situationen.
Walcott kan frit snakke med andre klubber om godt en uge, men holdkammeraten Jack Wilshere håber stadig på en forlængelse. - Alle I klubben vil have Theo til at skrive under. Jeg driller ham altid; ’Kom nu, Theo, skriv under.’ Men det er noget, han selv må finde ud af. Det er op til ham og klubben at finde ud af, siger Wilshere til The Sun og fortsætter:
- Theo har været glimrende for os, og han ved, hvad han betyder for os og fansene. Vi er fem britiske gutter, der lige har skrevet under på nye aftaler, og forhåbentligt bliver han den sjette. Vi er alle gode venner, os briter. Vi går ud sammen, spiser sammen og sidder sammen, når vi er af sted.
23-årige Walcott har været i Arsenal siden han som 16-årig skiftede fra Southampton.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar