Nicklas Bendtner erkender at Danmark er underdogs ved EM, men netop det kan
ifølge angriberen blive en fordel.
Det danske landshold sparker om tre uger EM i gang
med en kamp mod Holland. Derefter venter gruppekampe mod Portugal og Tyskland,
hvorefter de fleste forventer, at danskerne skal rejse hjem. Nicklas Bendtner
erkender da også, at man er underdogs i gruppen.
- Ærlig talt, vi er underdogs. Der er ingen grund til at påstå andet. Vi har
dog et par hemmelige våben, skriver Bendtner i Ekstra Bladet.
- Vi er -
lige præcis - underdogs. Hvordan kan det, at man er et mindre hold, blive en
styrke? Tja, Danmark er altid stærkest, når ingen regner med os, ikke? Jeg ved
ikke, hvorfor det er sådan, men det er bare sådan.
- Vi er oppe mod
skræmmende hold, ja, men sammenholdet i truppen er skræmmende godt. Vi er et
hold. Stemningen i den danske trup er helt i top.
Bendtner understreger
videre at EM er et vigtigt udstillingsvindue for ham, da han satser på at finde
en anden klub efter sommerpausen.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar