Der var både bulder og brag, da konflikten mellem Manchester City og Carlos Tevez var på sit højeste. Tevez ville ikke varme op i en kamp i Champions League, og det fik manager Mancini til at droppe angriberen.
Tevez svarede så igen ved at blive væk fra træningen, og et skifte virkede uundgåeligt. Og dog. Tevez er nemlig tilbage i City-truppen, og nu vil han blive.
"Det var projektet og drømmen, der fik mig til at tage til City. Jeg har været her fra starten, og jeg deler ejerens ambitioner. Han har altid været fantastisk overfor mig, og jeg vil betale hans tillid tilbage, og blive her lige indtil projektet bliver en succes," siger Tevez til The Guardian.
Tevez har været i god form, siden han kom tilbage til Citys mandskab, og ny vil han arbejde hårdt for at vinde et mesterskab til klubben i mandagens derby mod hans tidligere klub, Manchester United.
"Jeg er en ambitiøs person. Jeg vil arbejde hårdt og vinde titler med City. Det er det eneste, der betyder noget for mig som spiller og person," lyder det fra argentineren.
Kampen mellem Manchester United og Manchester City spilles klokken 20:00.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar