lørdag den 7. april 2012

Roberto Mancini tror på at vinde 2 eller 3 turneringer

Manchester Citys manager Roberto Mancini tror, at klubben snart begynde at vinde turneringer. I de kommende år kan det blive til to eller tre titler hver sæson, mener han.

I sommeren 2009 hentede den styrtende rige klub, Manchester City, italienske Roberto Mancini ind som manager. Klubbens klare målsætning er at vinde trofæer, og for at nå målet, har man investeret heftigt i nye spillere. Nu begynder det så at ligne noget, mener Mancini.

- Jeg begyndte mit job for toethalvt år siden, og siden da synes jeg, vi har udviklet os meget som hold, som spillere, som en klub. Det, tror jeg, er vigtigt på et nyt hold, siger Roberto Mancini ifølge Sky Sports og spår en stor fremtid for klubben.

- Jeg tror, at med to eller tre spillere efter denne sæson, vil klubben begynde at vinde - og når vi begynder at vinde, kan vi vinde to eller tre titler hvert år. Nu er vi ankommet, siger han.

Manchester City lå længe på førstepladsen i Premier League tidligere på sæsonen, men enkelte udfald kombineret med storform hos rivalerne har betydet, at Manchester United nu ligger øverst og har fem point ned til City.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar